mandag den 6. juni 2016

Blogtræf i Geografisk have

Hele ugen har jeg gået og overvejet?
Skal, skal ikke?
Skal jeg tage til plantemarked i Geografisk Have i Kolding på Grundlovsdag, eller skal jeg blive hjemme?
Sagen er jo den, at jeg ikke mangler noget til min nuværende have, for den er jo til salg. Så måske det er en lille smule risikabelt, at begive sig ud blandt alverdens have lækkerier, når nu man gerne skulle formå at holde inde med flere køb.
Der er blev tænkt og overvejet - for og imod. Men på vægtskålen med "for" ligger der et meget tungt lod. På loddet står der "Blogtræf"


Så selvfølgelig endte jeg i Kolding i søndags. For hvem kan få sig selv til at gå glip af mødet med en masse dejlige havemennesker, som man jo føler man kender så godt, igennem deres skønne blogge.
Mange fantastiske havebloggere havde samme tanke. Nogle kender jeg fra tidligere år, nogle har jeg mødt til åbne haver rundt omkring i landet, og nogle var ganske nye. En ting er sikkert, snakken gik som havde vi kendt hinanden i årtier.
Tak til hver og en af jer, som endnu engang har været med til at gøre Grundlovsdag til noget helt specielt.

Nu er spørgsmålet så, om jeg kunne dy mig og kom tomhændet hjem?
Nej, selvfølgelig gjorde jeg ikke det.

Lige som sidste år gik jeg meget målrettet, efter at være sluppet igennem betalingskøen og ud i haven. Der var en plante jeg vidste jeg måtte have flere, og jeg vidste præcis hvor jeg skulle gå hen.
Til venstre ad først sti efter entreen, og derefter til højre og rundt om hjørnet.


Her står Jannie Lomholt med hendes vidunderlige stand. Hurtig gennemgik jeg alle planter til jeg fandt hvad jeg søgte - den skønneste storblomstrende rose: Beverly.


Den ser ikke ud af meget lige nu, og hun havde kun en enkelt med, da de allerede var afblomstret. Men med min erfaring fra sidst år, så ved jeg at den vil blomstre igen, så haps og den blev min.
Sikke en glæde og varme den kunne give mig i maven. Ved nemlig nøjagtig hvor den skal stå - ja, uanset hvor vi kommer til at bo, så skal min næste terrasse omkranses af denne skønne buskrose.
Og det bliver ingen sag, for se hvor stor den fra sidste år allerede er:


Lykken var gjort og efterfølgende blev det blot til lidt slentrende rundt mellem standene. Tre små planter blev indkøbt: Duft pelargonie "Prince of Orange", en orange dahlia og en lille chiliplante med lilla blomster "Black Pearl".


Alt igennem en helt fantastisk dag i godt selskab.

12 kommentarer:

  1. Hej Heike
    Tak for sidst, jeg har hørt, at du vil med til Samsø 2. juli, det glæder mig.
    Jeg så slet ikke nogle, der solgte roser, men du vidste lige, hvor det var. En flot rose som jeg slet ikke kender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har jo altid drømt om at se din smukke have, så da Frk. Anemone tilbød i plads i deres bil kunne jeg ikke andet end at gribe chancen.
      Glæder mig rigtig meget.
      Hilsen Heike

      Slet
  2. mojn Heike
    tak for sidst - det var megahyggeligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da lige det, det var - som altid.
      Hilsen Heike

      Slet
  3. Kære Heike.
    Det var rigtig hyggeligt at møde dig i Kolding.
    Så fine planter du fik med hjem og ja rosen den ser da godt nok smuk ud. Måske det var en jeg skulle overveje at få med i samlingen.
    En hæk af denne det kunne blive utrolig flot :-) nu har du to så du er startet :-)
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten.
      Ja, det er en utrolig smuk rose og så dufter den helt himmelsk. Jeg har faktisk allerede 3! Jannie var så sød og tjekke hendes lager, og der stod endnu en som jeg måtte købe. Nu skal den bare afhentes.
      Føler mig rigtig heldig.
      Hilsen Heike

      Slet
  4. Hej Heike.Tak for sidst.........det var superhyggeligt at mødes igen.
    Og så skal vi jo også mødes på Mors på søndag.
    Flot rose du fik med hjem.Den kender jeg slet ikke.
    Viser da også alle de roser der blomstrede da jeg vendte hjem efter en meget lang........men dejlig dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, tusind tak fordi jeg måtte hoppe med på turen til Mors i sidste øjeblik. Det er jeg rigtig glad for.
      Tror ikk der er så mange der kender rosen Beverly. Jeg har i hvert fald selv haft svært ved at finde den. Ikke engang på nettet er det lykkes mig.
      Hilsen Heike

      Slet
  5. Det hadde vært morsomt å være på plantemarkedet i Kolding en gang..
    Vi har hørt mye flott om det:-)
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin.
      Det er et smukt marked, hvor man rigtig kan blive fristet. Håber du får mulighed for at besøge det en dag.
      Hilsen Heike

      Slet
  6. Godt at du valgte at komme - det var hyggeligt at se dig igen.
    Og så kan vi lige aftale detaljerne omkring Samsø på søndag :)
    Knus

    SvarSlet
  7. Hej Heike, det var altså godt at bloggertræffet vejede tungest på vægtskålen. Beverly rosen ser ud til at være en jeg også kan tænke mig, så jeg må da lige se om ikke den kan skaffes hjem af min lokale planteskole.
    Det var da herligt at du fik lyst til at tage med til Tante grøn og når nu der var kørelejlighed. Jeg glæder mig meget til at hilse på dig igen på Søndag.
    DEt var flot du ikke købte mere, der var ellers godt nok mange fristelser.
    Knus fra Linda

    SvarSlet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have