søndag den 18. maj 2014

På havevandring hos Tante Grøn og Syrenprinsen

Lørdag kl. 13.00 åbnede Tante Grøn og Syrenprinsen havelågen og bød indenfor i deres paradis på Mors.
Efter en lille køretur på to timer, stod jeg forventningsfuld, med Mr. Handyman i hånden, og boblede af glæde foran havelågen. Nu var det nu spændingen skulle udløses, og jeg havde i den grad glædet mig.

Haven blæste mig total omkuld - skønhed, hyggekroge, skødesløshed og masser af kærlighed til naturen. Alt sammen pakket ned i en lille have på en skråning  på Mors. Vejrguderne var barmhjertige, og solen skinnede fra en skyfri himmel, hvilket der sikkert gjorde haven endnu mere uimodståelig.


Mellem brændestakken og tulipanerne kom vi ind. Ind i en lille idyllisk gårdhave. Ikke mange kvadratmeter stor, med fyldt til randen med charme og små finurlige stillebens. Her fik jeg i den grad fyldt ide depoterne op, og noget som jeg da helt sikkert ikke kan leve foruden, må være hylden over "Welcome" skiltet.


Hylden med de mange fuglehuse. Smukke og maritime. Om de huser fugle fortæller historien ikke, men de ser brugte ud.
Den lille gårdhave bød på mange små og store siddepladser. Herunder en lille plads i solen, som næsten hele tiden var optaget. Billedet er taget i et split sekund, hvor pladsen stod tom.


Jeg måtte passere gårdhaven en del gange inden jeg fik fundet havens Potteskur. Det var et helt tilfælde at jeg fik kigget ind af vinduet, og derefter var det blot at finde indgangen.


Ja, hvem har ikke lyst til at være kreativ i sådan et rum. Her findes ingen grænser for hvad der kan bringes til live af smukke ting.



Gårdhave og potteskur indeholdte et hav af detaljer, og jeg fik brugt kameraet flittigt. Men ikke alt skal se dagens lys på bloggen her - det bedste er at opleve herlighederne selv. Alle har muligheden, da Havelågen igen står åben i næste weekend ( læs mere HER)
Men har du ikke muligheden for at gøre din entre, så følg med på bloggen her, hvor vi tager en virtuel tur igennem haven de næste par dage.


Denne sti fører ud i haven - har du lyst til at gå med?

8 kommentarer:

  1. Ja tak, jeg vil frygtelig gerne med. Har svært ved at se mig mæt og der kommer hele tiden nye detaljer. Så bare gi' den gas med billederne, jeg er på... ! ;)

    SvarSlet
  2. Hej Heike - Du har også mig i halen... (selvom jeg selv var der i går, og desværre slet ikke fandt ud af at du også var der...). Det er altid sjovt at se tingene gennem andres øjne. Men du har i hvert fald ret i at det er en vidunderlig have med masser af inspiration og drømme.
    Bare fyr løs...

    SvarSlet
  3. Du kan tro jeg nyder turen Heike..... Ja, jeg var der jo selv, men selv om jeg også har mine egne billeder som giver mig mulighed for at genleve dagen, så er det nu noget særligt at kunne suge til sig af hvad andre har fået øje på.
    Knus Susan

    SvarSlet
  4. Ja, jeg er også på! Sikke lækre omgivelser og fine billeder. Keep them coming!

    SvarSlet
  5. Tak for turen, og jeg følger meget gerne med :-) En skøn have, med vidunderlige detaljer, lige noget for mig.

    SvarSlet
  6. Oh, what a lovely place you show us! Bretty!
    All the best and sunny days
    Elisabeth

    SvarSlet
  7. Jeg var der også i lørdags. Du har ret, det er en skøn have. Jeg har ikke fået posted mine billeder endnu, men der var masser af gode motiver.

    SvarSlet
  8. Ser skønt ud - dejligt med inspirerende havebesøg:0)

    Masevis af havehilsner fra Katinka

    SvarSlet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have