tirsdag den 20. maj 2014

På havevandring hos Tante Grøn og Syrenprinsen - Del 3


.... Det er her vi kommer fra. På vores vandring igennem Tante Grøn og Syrenprinsen have er vi netop drejet om hushjørnet, og kommet ud i selv haven.

Da vi endelig kommer ud i selve haven er jeg helt i ekstase. Tror manden grinede af mig indeni, men jeg blev simpelhen så overvældet af farver, former, stier og jeg ved ikke hvad. Vidste slet ikke hvad vej vi skulle vælge at gå, så i første omgang gik vi rundt på må og få, for at få en ide om hvordan haven fungerede.


Stille og roligt gik det op ad bakke, og vi passerede de skønneste bede med et hav af tulipaner og andre forårsvækster. Farverne vekslede fra bed til bed. Vi startede i den helt mørke ende af skalaen, men da vi passerede pergolaen med trappen, blev farverne igen lysere.


Langsom nåede vi toppen af den anlagte have med bede. Her stoppes vi af kastaniehegnet, som markere overgangen fra prompt og pragt til vildskab og romantik.


Havde nok sammenlagt været i selve haven i godt et kvarter, da vi fandt to stole med udsigt over herlighederne.


Her sad vi så og nød synet - blomsterne, farverne, fuglefløjt - det var rent Morten Korch.
Imens vi sad og nød livet skuede mit øje et kendt, og alligevel ukendt, ansigt. Susan fra "My loving home and garden" besøgte haven sammen med hendes mand og hurtig falder vi i snak.
Når man møder ligesindede havemennesker føles det, som at møde en veninde fra fortiden. Selvom man ikke rigtig kender hinanden længere, er der en hel masse at snakke om. Det er let, varmt hjertet og ubesværet. Sådan føltes det for mig, at møde Susan og hendes mand. Faktisk gik snakken så lystigt, at jeg mistede fornemmelsen for tiden. Dog registerede mit øje at haven var fyldt til bristepunktet med mennesker, da samtalen startede. Da den sluttede var der igen en smule luft, på de før tætpakkede små havestier.


Tiden var kommet til at gå på opdagelse i haven igen, og heldigvis var haven ikke større end at man kunne støde på hinanden igen og igen.
Det som specielt fangede min opmærksomhen i haven var et utal af små stier, smutveje og hemmeligheder. Man vidste aldrig hvor stien ville føre hen eller hvad der gemte sig bag næste hjørne.


Måske var det et lækkert hjørne med flotte hvide sidde pladser...


... eller til en hemmelig bænk inde i buskaset.


En ting var dog sikkert. Uanset hvor man blev ført hen, så var der smukt og betagende.


I næste og sidste del af vandringen igennem Tante Grøn og Syrenprinsens have skal vi op i den vilde del af haven - tør du undlade at gå med?



10 kommentarer:

  1. Dejligt foto af dig og Susan - nu kan jeg da kende dig igen når vi ses i Kolding. (?)
    Elsker dine fotos og fortælling, det er ligesom at være der selv igen og jeg tager også med op i den vilde del af haven. Tør godt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at blive genkendt i Kolding... nu mangler jeg vist kun at finde et billede af dig.
      Hilsen Heike

      Slet
  2. Hej Heike
    Jeg nappede lige alle tre dele i et hug, Jeg kan godt forstå du blev blæst helt omkuld af al den skønhed charme og planteglæde. Vi besøgte haven sidste sommer, så jeg ved lige hvordan du har det ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænkte at jeg hellere måtte dele vores tur op i mindre dele, ellers ville man aldrig blive færdig med at læse. Håber også i havde en god tur sidste år.
      Hilsen Heike

      Slet
  3. Tak for del 2, jeg er helt sikkert med på 3 runde :-) Har nydt dine dejlige billeder. Selv om i er flere bloggere der har været på besøg, er det sjovt at se hvor forskellige ting i fanger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan også se at der er flere det har været afsted på tur. Pudsig hvordan flere billeder går igen, og hvordan nogen viser noget jeg slet ikke fik set.
      Hilsen Heike

      Slet
  4. Uha, jeg ved ikke rigtig, om jeg tør indlade mig på noget vildt:o) Jeg er lidt af en kylling. Tror du ikke,der er farlige dyr deroppe?:o)

    Knus

    SvarSlet
  5. Kære Heike.

    Det er nogle helt vidunderlige billeder, du har taget. Du er en superdygtig fotograf. Og en rigtig god fortæller og haveguide.

    De dejligste blomster af dem alle, er nu altså dig og Susan. Skønt billede af jer:o)

    Flere knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord - og nej, vi fandt ingen vilde dyr i din have :-)
      Hilsen Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have