5 års fødselsdag

 I dag har min lille blog 5 års fødselsdag.

Utroligt at tænke på, hvor meget der er sket siden jeg for 5 år siden tog mod til mig og lavede mit første indlæg. Årsagen til at jeg lavede min blog, var at jeg just var flyttet ind hos min nu, kære mand, i hans villa i Hedensted.

Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at haven skulle laves om. Faktisk så bestod den mest af buske og alt, alt for mange stenskærver. Ikke just min stil og må tilstå, at jeg er ret stolt af den have, jeg fik skabt på ganske få år. Det blev et blomsterflor uden lige og bloggen var ment, som en dagbog, så jeg altid kunne se tilbage på den udviklingen jeg skabte.

Nu starter jeg igen forfra med en ny have. Det vil sige, at denne gang starter VI på en ny drømmehave. Her på landet har min skønne mand fundet haveglæden og jeg kunne ikke være mere lykkelig end jeg er lige nu. 

Derfor fejres denne dejlige fødselsdag også med billeder fra vores nye have. 

Hvor vi før havde en kæmpe syren, som hilste sommeren velkommen, så har vi nu et ældgammel japansk kirsebærtræ, som overstråler alt med sin lyserøde blomsterglæde.

  

Sidste men ikke mindst, så glæder jeg utrolig meget over alle jer, som læser med her på bloggen.
Det er blevet til mange varme og skønne venskaber og bekendtskaber, hvilket jeg værdsætter utrolig meget. At være en del af have-blog-verdenen er noget ganske særligt, noget som jeg ikke længere kan og vil undvære. Glæder mig hver sommer til, at rejse ud i landet og tage besøg i haver hos kendte ansigter.

Forude venter en dejlig sommer og jeg ønsker alle en rigtig fantastisk havesæson.

Tid til inspiration

Her i Haven med hunden går det rigtig stærkt.

Min vidunderlige mand pukler som en gal og for hver dag kommer vi tættere på noget, som engang kommer til at blive en vidunderlig have. Mere om det næste gang.

Fredag var det nemlig tid til at drage ud i skoven og lade sig inspirere.

Det var ikke hvilken som helst skov, men skoven med det berømte skovkontor!
Her sidder og bor skønne Karina fra Kaas Outdoor Living. Hun åbnede havelågen, og sammen med Anne Marie Hillebro var der lagt op til en gang haveinspiration.

Haven var pimpet op til den store guldmedalje, da pigerne dagen forinden havde haft et kæmpe fotoshoot. Men det var uderummene vi var kommet for at se. Se hvor lidt der nogen gange skal til, for at noget kan blive helt fantastisk.

Karina er stor fortaler for at have mange terrasser og rum i haven, noget jeg selv også elsker rigtig meget. Vi har tendens til altid at opholde os tæt ved huset, og glemmer ofte, hvor skønt det er at se haven og huset fra forskellige vinkler.

Karina har selvfølgelig også to terrasser tæt ved hendes hus. Den ene ses nedenfor, med de skønneste stole til at slappe af i.  Hvem kunne ikke sidde her og nyde morgenkaffen uden problemer?

Den anden danner overgangen fra husets stue til haven. En fin lille træterrasse med plads til hyggelige stunder, pejs og masser af krukker. 

Imens vi gik fra haverum til haverum, fortalte Anne Marie os om de nyeste trend indenfor blomster i år. Og tænk sig, den skønne tagetes er igen på mode. Nu var vi ellers lige blevet så vant til at "hade" den. Fnis, kan nu hurtig indrømme, at den har stået i min have de sidste mange år. Jeg er åbenbart med på moden.

På den overdækkede terrasse var der i den grad pyntet op til selskab. Her vil man kunne sidde, selv når duggen falder på eller når regnen langsom falder ned, på en varm sommeraften. Ja, et overdækket rum kan man ikke undvære og her kommer den, med den skønneste udsigt.

Efter en dejlig rundtur endte vi på den store træterrasse midt i plænen. Den er dog under renovering, så ingen panoramabilleder her. Havebordet var fyldt med de flotteste skjuler og planter - og selvfølgelig skønne sten fra By Helle Nørby, min ynglings keramiker.

Her blev der serveret forfriskninger og uddelt godterposer. Snakken gik og lige pludselig var det tid til at vende næsen hjem efter.

Kære Karina og Anne Marie. 

Tak for nogle rigtig hyggelige timer i godt selskab. Glæder mig allerede til efteråret.

Arbejdsfordeling i haven

Arbejdsfordelingen i vores have er meget simpel og let at få øje på.

Flemming er arbejdshesten, entrepenuren, uunværlig og den som vækker projekterne til live. Selv er jeg begrænset af min fysik og derfor er jeg den, som holder ved lige og vækker skønheden i detaljerne.

Imens Flemming svinger saven i haven og slæber grene væk, har jeg nusset rundt i udestuen. Glashuset er ved at være godt fyldt op med lækkerier. Stauder til bede, vi ikke får lavet i år, samt chili og tomater i spandevis. Pelargonierne er også kommet frem fra deres vinterskjul og kun en har ikke overlevet.

Jeg er også gået i gang med at befrie bedet under det Japanske Kirsebærtræ. Det er tilgroet med efeu og jeg har en forhåbning om, at kunne fjerne det hele. Tager det et lille stykke af gange, så jeg ikke belaster mig selv for meget, og lidt har jo også ret.

Bedst af alt, så har jeg været på besøg hos Aase fra Fredes blomster og bolig. Hun skrev tidligere på hendes blog om, at hendes jordbærplanter var klar med små stikling babyer og dem ville jeg da gerne tage til mig.

To skønne potter kom med hjem i bilen efter et par skønne timer med havevandring og masser af skøn havesnak.

Sidst men ikke mindst, så har jeg kigget under dynen til min Gunnera.

Den var mere end klar til at komme frem i lyset og nu står den flot og rank og bader sig i solen.
Hvad den ikke ved er, at den snart holder flyttedag til et mere fugtig og lækkert sted på engen. Håber den bliver glad for dens nye bolig.

Når manden starter motorsaven

Læste du mit sidste indlæg på bloggen om vores nye kvashegn? Hvis ikke kan du nå det endnu ved at trykke HER. Nogen har måske spurgt sig selv, hvor alle disse grene og andet kvas kommer fra. Og det vil løfte sløret for i dag.

Sidst i marts havde vi jo som bekendt besøg af den kære Kjeld Slot. Et lang kig igennem hele haven var på tegnebrættet og er nu blevet en realitet. Der er lang vej endnu til det endelig er helt perfekt, men de indledende øvelser er taget.

De små afstands pæle blev sat med stor besvær, da de jo går igennem krat og kravl. Men det lykkes og så var det blot at slippe Flemming og motorsaven fri.

Det lange kig kommer til at gå på tværs af vores lille skovsti. Det er jo ikke fordi stien ligger i skov, men den ligger langs det vi kalder skovbedet, så det går vel an at kalde den for skovsti.
Desværre koster kigget os et helt træ, nemlig det bag buskene på billedet nedenfor. Men det betyder ikke så meget, da det er en rigtig stikkejagert af et træ. At få det af vejen kan gå hen og blive en stikkende affære.

Og en stikkende affære blev det bestemt. Det er jeg glad for vi kun behøver at gøre en gang. Men nu er kronen væk og kun stubben står tilbage. Det var også lige midt i dette træ, at motorsaven besluttede sig for at holde pause! Og den ville ikke blot holde pause, men også på værksted og så var gode råd dyre.

Men Flemming er ikke sådan en mand, som lige lader sig slå ud. Ned i værkstedet og finde håndsaven frem og videre gik det over stok og sten. Heldigvis var han allerede igennem de helt store stammer.

Her kommer så resultatet af det hårde slid og slæb, og for Flemmings vedkommende håndsavning.
Første billede er kigget fra marken og ned mod huset.

En helt igennem fantastisk åbning, som jeg er sikker på kun bliver endnu mere vidunderlig, når først der kommer blade på træerne.

Sidste billede er fra huset op mod marken. Åh, kan næsten ikke vente til stubbene er væk, jorden planet og græsset sået. Det bliver intet mindre end storslået og ja, selv Flemming syntes det er hele slæbet værd.

Lidt tilbage i tiden

Foråret er så småt ved at komme over os.
Vejret er blevet varmere og frygten for endnu en gang frost er jaget på flugt. Ja, jeg er en ukuelig optimist. Tro kan som bekendt flytte bjerge.
På mine daglige morgenture i skoven, nyder jeg at se anemonerne udvikle sig og langsomt sprede sig over hele skovbunden. Det er virkelig kærlighed for sjælen, at gå der og nyde naturen.

Hjemme i haven går tingene så stærkt, at jeg slet ikke kan følge med til at skrive her på bloggen. Derfor skal vi i dagens indlæg også en tur tilbage i tiden. Vi skal helt tilbage til slutningen af marts, hvor der stadigvæk lå en smule sne i krogene og hvor den varme jakke endnu ikke var gemt væk.

Flemming havde fundet motorsaven frem og fået taget toppen af vores æbleespalier. Afklippet fyldte hurtig en trailer og med en tur igennem haven stod det helt klart for os begge. Hvad skulle vi dog gøre med alle de grene, kviste og stammer, som ville blive i overskud, når motorsaven først rigtig kom i brug?
Det ville blive til alt for mange trailerture til genbrugspladsen. Tid vi i den grad hellere ville bruge i haven. Løsningen var sådan set ret simpel - et kvashegn.

20 pæle blev indkøbt og banket i jorden langs med trådhegnet nede på det, vi nu kalder frugtlunden.
Kvashegnet bliver lidt over 20 meter langt og kommer til at fungere, som et mindre læhegn for den stride vestenvind, som løber hen over nabomarken og ind på vores eng.

Og endnu bedre, så bliver hegnet et fantastisk gemmested for pindgrise, instekter og andre kryb, som vi bør værne om nu om dage. Kan ikke andet end at blive glad, når vi kan etablere et kæmpe langt hotel, hvor alle er velkommende uanset størrelse.

20 meter kvashegn, som er 1 meter i bredden giver plads til rigtig meget afklip. Når man læser på nettet om at etablere et sådan hegn, så står der ofte at man sagtens kan invitere naboen til, at hjælpe med at fylde hegnet op. Hos os bliver det dog ikke aktuelt.

Efter at have sluppet Flemming løs i haven med motorsaven i blot en enkel dag, så hegnet sådan ud.
Vi er bestemt ikke i tvivl om, at vi kan sagtens selv kan fylde vores nye hegn op uden problemer.
Hertil skal siges, at min kære mand måtte opgive før tid med at save. Hans motorsav er nu sendt til service og vi er ikke engang halvt igennem, alt det som skal saves ned i år.
Ja, du læste rigtigt, i år. For beskæringen af haven er spredt ud over de næste 5 år, så vi skal nok få fyldt vores hegn til randen.

Hvor alle grenene kommer fra, kan du læse mere om i næste indlæg.

Havevejr for alle pengene

Magen til fantastisk havevejr her i April, har vi ventet længe på. Men i dag var solen højt på himmelen og vinden gået i flyverskjul. Det har været, ikke mindre end en helt vidunderlig dag.

Lige siden jeg stod op, har jeg ventet med længsel på at Flemming skulle komme hjem fra arbejde. Han havde lovet mig, at han gerne ville i haven og få noget for hånden. Med vores skønne arbejdsfordeling, så er det ham der pukler og mig der bestemmer, hvad han skal lave. Heldigvis har han ikke protesteret endnu og hvad ville det også hjælpe med min ryg.

Dagens projekt var at formindske vores sti langs skovbedet og forstørre bedet i plænen.
Bedet i plænen er ikke planlagt endnu, så i år skal det huse alle mine dahlia, men først skal en del rødder graves op.

Kjeld rådede os til at købe opmålings pæle, så det har vi gjort. Det har været en fantastisk lille investering og de bliver flittigt brugt. I dag stod de klar, som afgrænsning af den nye sti.
Da vi stod der i den bagende sol, syntes Flemming ikke om ideen med at grave græs af i store mængder, så vi aftalte at han blot skulle grave nok af til, at syrenerne kunne blive flyttet på plads.

Men så tog fanden ved min mand! Alt græs blev gravet af, små rødder gravet op og ud kom vores fine nye havefræser igen. I kan tro han gik til den og jeg kan ikke andet end at juble af glæde.

Hailey der imod gik i flyverskjul under en busk - hun skulle ikke smittes med den slags galskab.

Efter fire timer stod min skovsti helt skarp og en hel del smallere. Syrenerne er plantet og klar til at vokse sig store, så stien bliver lukket og hyggelig.

Hele bedet er pløjet igennem for første gang, med undtagelse af to store rødder, som skal fjernes. I næste weekend får den en tur til med fræseren og så er jeg klar til at sætte dahlia i store mængder.

Sikke et kæmpe stykke arbejde, som min skønne mand i dag fik fra hånden. Så meget mere end jeg havde turde håbe på. Fejres det skulle det og det blev det med bare tæer rundt i det dejlige bløde græs.

Skærtorsdag blev lykkens dag

Skærtorsdag vågen jeg endnu en gang op, til en have fyldt med sne.
Tror det er aller første gang, jeg nogensinde har tænkt, at sne det gad jeg bare ikke i dag! Det var der selvfølgelig en logisk forklaring på, for som i ved er jeg jo i den grad en sne-elsker. Men i torsdags havde jeg en helt speciel opgave på programmet.
Jeg skulle en tur til Fyn og hente frugttræer. På facebook havde jeg fundet et opslag, hvor man kunne hente meget billige æble og pæretræer, da en plantage skulle nedlægges.

Måske jeg blev grebet lidt af stemningen på Fyn! Jeg kom i hvert fald hjem med en hel trailer fuld frugttræer, kun begrænset af ikke at have flere kontanter med. Pris pr. træ kr. 50,- det var jo vanvittigt. Træerne er mellem 4-6 år gammel og blev gravet op og også læsset på min trailer. Sikke en service.

Hjemme igen kom det helt store minus. Træerne skulle i jorden med det samme, så da Flemming kom hjem fra arbejde, måtte vi igang. Det var ganske koldt, men hele besværet værd.

Vi har lige fra starten vidst, at den lille mark på vores eng skulle forvandles til frugtplantage. Men ærlig talt, så stod opgaven langt nede på projektlisten, da frugttræer ikke just er billige.
Nu er første projekt vinget af og færdigt. Der er ikke andet for end at vente på, at træerne bliver store nok til at sætte et hvidt havesæt under.

Det blev til fire Clara Friis pæretræer, tre Elstar og tre Bellida æbletræer. De står fint på to rækker op langs marken. Lige nu ser det dog lidt rodet ud, da Pindsvinehotellet endnu ligger midt i det hele. Bunken med grene, skal dog flyttes når det bliver varmere og gæsterne tjekker ud.

To ekstra Clara Friis pæretræer blev løselig gravet ned tæt på lågen. Da jeg så opslaget på facebook, kom jeg til at tænke på Tim fra bloggen  timskovrup.blogspot.dk
Mindes at han også elsker frugttræer, så han fik opslaget tilsendt. Desværre havde han ikke mulighed for at tage med, så i stedet tog jeg to træer med hjem til ham.

I dag kom Tim og familie så på besøg for at hente guldet hjem. Det var bare så hyggeligt. Med sig bragte de skønne lækkerier til både Flemming og jeg, som blev nydt efter en dejlig dag med havearbejde for mit vedkommende. Tims datter havde valgt en skøn rose til mig "Augusta Louise" som jeg glæder mig rigtig meget til at nyde til sommer. Tusind tak for gaverne, det var alt for meget.

Dagen i dag har i sig selv været helt enestående. Blå himmel og høj solskin. Hundepigerne og jeg har nydt de fleste timer ude i haven og vi føler virkelig at sæsonen er skudt i gang for i år.