Endelig tilbage

I går var absolut en stor dag i mit liv.

Det var afslutningen på en epoke og samtidig starten på en ny.
I går bestod jeg sidste og endelige eksamen som sygeplejersker.

Afslutning på en 3½ år periode på skolebænken og foran mig venter nu et job som hjemmesygeplejerske i min kommune. Ja, jeg føler mig utrolig heldig allerede at have drømmejobbet inden jeg trådte ind i eksamens lokalet.

Udenfor lokalet ventede min søde mand med den flotteste buket røde roser. En buket jeg slet ikke nåede at nyde, end ikke at modtage, da jeg var "høj" på følelsen af frihed.
De sidste mange måneder har været fyldt med lange timers læsning, uanet frustration og tomgang, for ikke at nævne følelsen af at være fanget i eget hjem. At skrive en bachelor opgave er ikke just det jeg syntes er aller mest spændende.
Så at træde ud af eksamenslokalet var som følelsen af at gå i haven på den første forårsdag - helt ubeskrivelig.

Buket fra mine forældre

Uden for lokalet stod ikke bare min mand. Mine forældre og sviger forældre var også mødt op for at fejre min dag. Og fejret, det blev der. Et glas Verdi og kransekage blev serveret i vores lille forsamling inden turen gik hjem til en overdådig frokost.

Hjemme blev de smukke buketter hurtigt sat i vase og så var det videre i programmet. Når jeg tænker over det, så må det være første gang jeg nogensinde har modtaget blomster uden med det samme at beundre dem, dufte dem og i den grad glædet mig over dem.

Buket fra mine svigerforældre

 Hele dagen blev der fejret i stor stil. Nå ja, jeg blev ikke kun sygeplejerske, jeg havde også fødselsdag. Så stemningen var høj og munter. Inden vi trætte faldt omkuld i vores seng, huskede jeg lige at sætte buketterne ud i det kolde bryggers, og så var en fantastisk dag forbi.

I dag vågnede jeg op med den dejligste følelse i maven. Jeg vidste at der i vores bryggers ventede mig tre skønne buketter med de smukkeste blomster. Endelig fik jeg mulighed for at nyde dem, føle dem og dufte dem.

Elsker at få blomster, det er noget af det bedste jeg ved. Nu er de placeret rundt omkring i vores hus, så jeg gang på gang kan glædes ved synet af dem. Og jeg lover jer, at sommerfuglene i maven sætter i gang, hver gang mit øje møder en buket.

Og lille Peanut - hun kigger undrene på sin fjollede mor og tænker måske: Hvorfor alt det postyr?

Ja, hvorfor alt det postyr? Fordi jeg nu endelig kan vende fokus mod bloggen igen. Iiiiihhhhh, hvor jeg altså glæder mig til at vende tilbage til jer skønne havebloggere.