mandag den 18. maj 2015

En glædens dag


Sengetøjet er blevet vasket og hængt til tørre. Drivhuset er ryddet for sommerblomster og rengjort. Så nu er der kun en ting tilbage at gøre - indrette.

Hvor har jeg dog ventet længe på denne dag. Min elskede seng er tilbage, hvor den hører hjemme, nemlig under den blå himmel i drivhuset. Nu venter utallige dage med afslapning, optankning af energi, og hygge i lange baner.
Selvom sengen er forkortet, for at kunne være der, så kan den stadigvæk indeholde både mig selv, min mand og hunden. Se, det er hygge, der vil noget.


Lige nu er det småt med planter i drivhuset. Men jeg ved, at det aldrig kommer til at forblive sådan.
Rosen "Claus Dalby" står i krukke og har aldrig rigtig forladt drivhuset. Sagen er den, at jeg faktisk ikke ved hvor den skal stå, så nu er den blevet fast inventar. Lige nu står den med mange store knopper, og jeg glæder mig til, at den skal være den første rose, som springer ud i min have.


Pelargonier er noget ganske nyt i min have. Jeg har altid syntes det var en forfærdelig mormor plante, og derfor ikke haft nogen som helst interesse i den. Men sidste år på Plantemarked i Geografisk have forelskede jeg mig noget så grusomt i duftpelargonien "Prince of Orange". Det har været et stormfuldt forhold, med mange forsøg på formering - dog uden held -  og nu har den også overlevet vinteren.
Utroligt at en plante kan vække så meget passion i en på så kort tid. I hvert fald har jeg udvidet sortimentet med tre "Dronning Ingrid" Mon det kan lykkes mig at formere dem?


Har på fornemmelsen, at det ikke bliver de sidste nye pelargonier, som flytter med mig ind i drivhuset.


14 kommentarer:

  1. Det ser hyggeligt ud med sengen i drivhuset og ikke mindst natpotten :) Den er vel kun til en middagslur og ikke til en hel nat? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Elsker min natpotte så meget. Den bliver ikke brugt, men alle ligger mærke til den, uanset hvor smukt der er i drivhuset. Har endnu ikke sovet en hel nat i drivhuset, men det kommer nok også en dag.
      Hilsen Heike

      Slet
  2. Ja, natpotten !! :)
    Dejligt at det nu er blevet tid til indretning af driv(er)huset og med lidt mere varme, så kan vi være mere ude. Jeg har også et anstrengt forhold til pelargonier, men har dog købt et par stykker til vores nye drivhus - det hører sig ligesom til, ikke? Og Dronning Ingrid er bare smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke hvad der er sket med Pelargonier og jeg, men det anstrengte forhold er forsvundet! Dronning Ingrid er bestemt smuk, men elsker nu duft pelargonierne endnu mere.
      Hilsen Heike

      Slet
  3. Pelagonier som helhed har jeg det også lidt blandet med, men de lyserøde Dronning Ingrid synes jeg er skøn, og har haft den i krukker flere gange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er første gang jeg prøver at have Dronning Ingrid i krukke. Håber sådan at det bliver en succes, og at jeg kan gøre dem endnu større og flottere.
      Hilsen Heike

      Slet
  4. Åhh, jeg forstår godt du er lykkelig over at din seng igen er flyttet ind i drivhuset. Hvor ser den hyggelig ud.
    Pelagonier det skal der til, Dronning Ingrid er min favorit. Men jeg er ved at øjnene op for flere af slagsen, selvfølgelig i den lyserøde farve. Andet det går ikke :o))
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, Linda. De skal være i den lyserøde genre, så er de flotteste. Min bestand er allerede vokset med to siden jeg skrev indlægget, lyserøde selvfølgelig, dem skal jeg nok vise senere.
      Hilsen Heike

      Slet
  5. Hvor ser det dog hyggeligt og afslappende ud med sengen i drivhuset. Jeg kan godt forstå din mormoraversion mod pelargonier, men dine er da smukke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Drivhuset er helt klart kun til afslapning her i haven, og vi elsker den. Min mand grinede af, at jeg ville have en seng der ud, og nu benytter han den også ofte selv. Det bedste sted til en lille lur.
      Hilsen Heike

      Slet
  6. Dette blir nok bare lekkert - så heldig du er spm har eget drivhus og til og med skal til å innrede et!Håper solen skinner på deg mens du koser deg med "den harde jobben" ;)
    Tove :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Solen skinner altid på glade havemennesker :-) Tror vi tiltrækker den.
      Hilsen Heike

      Slet
  7. Det ser deilig ut med seng i drivhuset. I vårt er det ikke lenger plass til en stol, bare planter.
    Og.. begynner du med pelargonia, tror jeg lett du vil vil se hvor mange varianter som finnes, og kanskje ikke oppleve det som en bestemors blomst:-).
    Nyt livet i drivhuset :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber snart du kan få alle dine planter ud af drivhuset, så du kan få stolene tilbage. Det er jo så skønt at sidde og hygge på en lun sommeraften.
      Hilsen Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have