Harridslevgaard Slot - del 2

De blå værelser på Harridslevgaard Slot, er virkelig blå.

Selv elsker jeg blå, som i jo kender til fra min indretning i drivhuset. Og de blå værelser gjorde derfor også et kæmpe indtryk på mig - det var en meget intens og dyb blå som var på væggene. Og bedst af alt, så var julen også helt blå her.

Det første blå tårnværelse var tidligere blevet brugt som hvilested for trætte riddere. Det vil sige trætte i den forstand, som man kun kan blive af alt for meget frankervin og stærkt fynsk øl, som man har indtaget i riddersalen.

Er det ikke skønt med det blå juletræ? Det passer kun ind i et værelse som dette.

Tilbage på tårntrappen er vinduerne også her pyntet i flot enkel stil. Vi er nu på vej en etage op, til det andet blå værelse.

Det første blik ind af døren, er heller ikke skuffende. Igen er farven blå meget frembrusende. Vi kan her læse os til, at værelset er restaureret i 1998 og at man her fandt værelsets hemmelighed. Det er åbningen i væggen - det lille rum har de valgt at føre lidt mere up to date.

Kan man andet end at elske det? Jeg kan ikke. Hvem ville ikke gerne overnatte på et rigtig slot, i et blåt tårnværelse med "fuldt udstyr" og udsigt ud over voldgraven. Jeg vil i hvert fald gerne.

Desværre var de blå værelser ikke opvarmet, så vi blev der ikke så længe. Men fortvivl ikke rummene i slottet bliver kun bedre og bedre (og varmere) - så følg med på bloggen.

Harridslevgaard Slot

Min mand er bestemt ikke juleglæden i egen høje person, han kan faktisk nærmere betegnes som Scrooge fra "A Chrismas Carol". Men mest af alt, så er han en mand med et kæmpe stort og varmt hjerte. Han ved at inde i mig gemmer, der sig en lille piges juleglæde, med alt hvad barndommen og forventningens glæde kan rumme. Men han ved også at denne glæde ligger i mindet om min far, som jeg mistede for 13 år siden. Og når alle begejstres og glædes i julemåneden, så mærker jeg min alt overskyggende savn og længsel efter min far.

Når man har det sådan hvert år, så er min mand guld værd. Han ved hvad der gør mig glad, og selvom han vil blive overeksponeret med jul i lange baner, så betyder det ingenting - han vækker min juleglæde hvert eneste år.

I søndags tog han mig med på tur i det nordfynske - nærmere betegnet Harridslevgaard Slot ved Bogense.

En lille annonce havde fortalt os, at de holdt julemarked. Og da jeg elsker slotte lige så meget, som jeg elsker jul, så mente min mand, at det måtte være stedet, som kunne finde min juleglæde frem i år.

Og hvor fik han ret (indrømmer det ellers sjælden, når han har ret) Udefra, var det blot et slot i gråvejr, men historien fortæller at julemarked befinder sig i danmarks største privatejede riddersal på 2. sal.

Vinduerne i tårnet var stilfuld pyntet op, men der var ikke det store ståhej at finde nogen steder...lige indtil vi åbnede døren ind til riddersalen.
Her blev vi blæst omkuld af det flotteste julepynt, jeg nogensinde har set. Borde i lange baner med de skønneste farvesammensætninger. Det ville ingen ende tage. Aldrig har jeg været så glad for at være en fattig studerende, ellers havde jeg købt mindst en af hver. Benene blev total slået væk under mig.

Det "heldige fattig studerende" koncept døde desværre, da jeg nåede til det lyserøde bord. Her lå de alle sammen og smilede til mig. Alle de skønnes glaskugler, som jeg dagligt har beundret på Drømmegavens hjemmeside.

Men nej, det skulle ikke være i år, at huset skulle pyntes med lyserøde kugler. Heldigvis er det tilladt at dvæle i skønhed, så det gjorde jeg.
Jeg dvælede faktisk så længe i alt det skønne pynt, at da vi forlod riddersalen, så havde jeg ikke set salen i sig selv! Udover en stor kamin i den ene ende, så husker jeg intet fra selve rummet ... altså udover julepynten.

Nu var det pustet liv i min indre juleglæde, og vi forsatte vores tur rundt på slottet.
Turen kan du følge i næste indlæg på bloggen, og jeg kan allerede nu afsløre, at jul var et tydelig gennemgående tema på slottet. Det blev kun bedre fra rum til rum.

Dagen fejres med en juletur

I dag skydes julen i gang, og vi fejre 1. advent rundt omkring i de små hjem.
Manden min og jeg var på juletur i det nord fynske, og her fejrede man 1. advent med masser af forskellige kranse.

Kransene var yderst utraditionelle, og helt fantastiske af se på.
Specielt kransen på billedet nedenunder. Vi lod os fortælle at fruen af huset lavede den hvert år, og at hun også var kendt for den.

Min mand var vild begejstret for disse to - så mon ikke jeg må lave en replika næste år.

Vi har nu været hjemme et par timer, og jeg fordøjer stadigvæk alle de overvældende indtryk fra turen. Fik virkelig slået benene væk under mig, med alt den prompt og pragt, og jeg smiler stadigvæk. Har taget masser af billeder, og mine kære læsere kan glæde sig til de næste indlæg på bloggen.

Kan du ud fra kransene se hvor juleturen gik hen?

1. advent lige omkring hjørnet

               

I morgen starter julen officiel i min verden.

Advents "kransen" er gjort klar. I år er den yderst simpel og meget lidt prangende.

Naturmaterialer er i fokus.

Må erkende at traditionelt ikke længere tiltrækker mig.

I morgen vil alle fire lys blive tændt på en gang - og jeg glæder mig.

              

Så blev det endelig min tur...

En brav kamp

De sidste roser i haven kæmper en brav kamp mod den uendelig regn - smukt ser det ud.

Efterårets gøremål

Selvom jeg ikke altid får dokumenteret efterårets gøremål på bloggen, så sker der stadigvæk en smule i Haven med Hunden.

De flotte bede rundt om vores stue, som min mand lavede til mig i foråret (læs mere om dette HER) blev alle fyldt til randen, med Cosmos i alverdens farver og former. Det har været en fryd uden lige, at se bedene blomstre, og det har føltes som om blomstringen ingen ende ville tage.
Utrolig at så skøn og frodig en blomstring, kan føles både godt og skidt på samme tid!
Grunden til at det føles skidt, er fordi jeg længe har vidst, at jeg måtte tage livet af de skønne Cosmos før tid.

15. oktober 2014

Bedet til højre skulle fyldes op med roser, som var fejlplaceret rundt om i haven. Det har hele tiden været planen, men da projektet stod færdigt i foråret, var tiden ikke til at holde flytte dag. Derfor de mange cosmos.

I slutningen af oktober holdt vi store flyttedag for roserne. Mange blev flyttet, nogen blev givet væk, og tre står endnu forkert og venter på, at en god ny plads, falder mig ind.

Mange af roserne stod stadigvæk i knop, og selvom de blev flyttet, så nænnede jeg ikke at klippe dem ned. Resultatet af dette er blevet, at mange af dem har blomstret hele tiden, siden deres flytning og indtil nu.

Imellem hver rose, som er forskellige sorter, har jeg plantet to lavendel. Det siges jo at lavendel kan hjælpe med at holde utøjet borte. Udover dette, så manglede jeg også et afbræk i alt det lyserøde/rosa, som roserne har af farver. Håber at sammensætningen lever op til min forventning, når det endelige resultat ses til næste år.

Det helt færdige bed, ser ud som ovenfor. Mit lille krydderurtebed for enden, blev ryddet og kom i krukke til fordel for en syrenhortensia, som jeg gerne ville have tættere på terrassen.
Bedet til venstre for trappen, ligger endnu øde hen. Det får knapt så meget sol, og jeg ved endnu ikke helt hvad planen er for dette. Heldigvis er tiden jo snart til "Armchair Gardening" så mon ikke ideerne kommer til mig inden foråret.