fredag den 5. december 2014

Harridslevgaard Slot

Min mand er bestemt ikke juleglæden i egen høje person, han kan faktisk nærmere betegnes som Scrooge fra "A Chrismas Carol". Men mest af alt, så er han en mand med et kæmpe stort og varmt hjerte. Han ved at inde i mig gemmer, der sig en lille piges juleglæde, med alt hvad barndommen og forventningens glæde kan rumme. Men han ved også at denne glæde ligger i mindet om min far, som jeg mistede for 13 år siden. Og når alle begejstres og glædes i julemåneden, så mærker jeg min alt overskyggende savn og længsel efter min far.

Når man har det sådan hvert år, så er min mand guld værd. Han ved hvad der gør mig glad, og selvom han vil blive overeksponeret med jul i lange baner, så betyder det ingenting - han vækker min juleglæde hvert eneste år.

I søndags tog han mig med på tur i det nordfynske - nærmere betegnet Harridslevgaard Slot ved Bogense.



En lille annonce havde fortalt os, at de holdt julemarked. Og da jeg elsker slotte lige så meget, som jeg elsker jul, så mente min mand, at det måtte være stedet, som kunne finde min juleglæde frem i år.

Og hvor fik han ret (indrømmer det ellers sjælden, når han har ret) Udefra, var det blot et slot i gråvejr, men historien fortæller at julemarked befinder sig i danmarks største privatejede riddersal på 2. sal.


Vinduerne i tårnet var stilfuld pyntet op, men der var ikke det store ståhej at finde nogen steder...lige indtil vi åbnede døren ind til riddersalen.
Her blev vi blæst omkuld af det flotteste julepynt, jeg nogensinde har set. Borde i lange baner med de skønneste farvesammensætninger. Det ville ingen ende tage. Aldrig har jeg været så glad for at være en fattig studerende, ellers havde jeg købt mindst en af hver. Benene blev total slået væk under mig.



Det "heldige fattig studerende" koncept døde desværre, da jeg nåede til det lyserøde bord. Her lå de alle sammen og smilede til mig. Alle de skønnes glaskugler, som jeg dagligt har beundret på Drømmegavens hjemmeside.




Men nej, det skulle ikke være i år, at huset skulle pyntes med lyserøde kugler. Heldigvis er det tilladt at dvæle i skønhed, så det gjorde jeg.
Jeg dvælede faktisk så længe i alt det skønne pynt, at da vi forlod riddersalen, så havde jeg ikke set salen i sig selv! Udover en stor kamin i den ene ende, så husker jeg intet fra selve rummet ... altså udover julepynten.


Nu var det pustet liv i min indre juleglæde, og vi forsatte vores tur rundt på slottet.
Turen kan du følge i næste indlæg på bloggen, og jeg kan allerede nu afsløre, at jul var et tydelig gennemgående tema på slottet. Det blev kun bedre fra rum til rum.

6 kommentarer:

  1. Åhhh hvor var det dejligt med sådan en tur.
    Julen får os til at mindes... mindes alt muligt. Alt det gode og alt det vi ikke har været så heldige med så som brændt and, og dårlig risalamande. Men den får os også til at mindes dem som vi savner.. og det er hårdt.
    Stort knus til dig her i julen Heike - og stort knus til din skønne mand som forstår hvad der er godt for dig. Det er nemlig den slags som gør en god mand til noget ganske særligt.... ♥
    Jeg glæder mig til at se flere billeder fra dette SKØNNE sted.
    KNUS Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Brændt and! - Det havde jeg helt glemt, det år. Fnis.
      Heldigt at julen oftest er fyldt med glade minder og gode stunder. Dem havde jeg masser af med min far, og dem vil jeg holde mit fokus på 😃
      Dejligt at vide at årene vil bringe endnu flere gode stunder, nu blot med min fantastiske mand.
      Knus Heike

      Slet
  2. Åh, hvor er du sød at linke til min butik, Heike! Tak for det! Og hvor er det bare nogle overvældende julefine billeder du viser :-) Jeg vil også have en fysisk butik!! Og sidst men ikke mindst: En god mand er noget af det allerbedste man kan have (sådan en har jeg også :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan slet ikke forstå hvordan du kan klare det, Nana. Altså at skulle vælge noget ud til din dejlige butik. Jeg ville miste alt fornuft og købe alt med hjem jeg kunne få øje på. Og efter første jul, ville jeg gå konkurs - men have masser og masser af skønne julekugler til mig selv.
      Hilsen Heike

      Slet
  3. Dejlig mand, du har :) Tak for turen rundt i riddersalen, jeg ville også være faldet totalt i svime over al den dejlige julepynt. Vi må se at få sparet ordentligt op til næste december så vi kan få købt noget lækkert julepynt ind - jeg har endda i år ønsket mig gavekort til Drømmegaven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Må finde en sparegris og skrive julemarked på den, og så er det bare i gang med at samle penge ind.
      For næste år har jeg planer om at gå amok i både butik og på marked.
      Hilsen Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have