mandag den 26. februar 2018

Væk var en hel uge


Sidste søndag skinnede solen og vejret var ganske mildt. Det var faktisk en helt fantastisk dag, hvor haveenergien i den grad blev vækket. Vi havde et stort projekt her i Haven med Hunden, som skulle færdiggøres.
Haven skulle måles grovt op, så vi var helt klar til Kjeld Slots besøg om fredagen.


Sikke et stort stykke arbejde, sådan at måle og måle. Vores ene langside alene er små 100 meter, for ikke at nævne alle hjørner og kanter, huse og udhæng, hegn og hække. Vi har kun målt de ting op, vi 100% ved skal forblive i haven. Det omfatter det Japanske Kirsebærtræ, havedammen, nøddehegnet og vores takshække.


Hundene var med i haven hele dagen og de nød at gemme sig i buskene rundt omkring. De kan altså finde på de mest fjollede ting, de to pelsdyr. Håber de kommer til at elske den kommende have, der bliver i hvert fald taget højde for dem.


Da mørket faldt på havde vi været ude i alle hjørner og kroge. Nu skulle alle mål blot overføres til en anden skala og vi var helt klar. Det blev fejret med et dejligt glas kold hvidvin - dog ikke på en varm terrasse.
Tror ikke det var hvidvinen, men et eller andet sted i vores opmåling, gik noget galt. Planen efterfølgende passede ikke helt sammen, så det sidste blev lavet lidt på slum. Har kun lavet en skitse af baghaven, da vi ikke forventer, at kunne nå hele haven rundt på en konsultation.


Nu var der ikke andet for at vente på at dagene gik og at det blev fredag.
Desværre bankede en ond influenza på døren onsdag og fredag morgen måtte jeg ringe og aflyse vores aftale med Kjeld, inden jeg forsvandt under dynene i de næste 48 timer.
Heldigvis syntes Kjeld det var en fantastisk god ide, at flytte aftalen 14 dage. For hvem ønsker at udsætte sig selv for smitte, når det kan undgås.
Influenzaen er på tilbagetog og nu venter 14 lange dage inden vores nye aftale. 

8 kommentarer:

  1. Spændende med et besøg af Kjeld Slot, ærgerligt det måtte udsættes, men heldigvis går tiden hurtigt! Træls med influenza - her er det børnene, som har været ramt - den ene sågar med kyssesyge bagefter. Indtil videre er bondemanden og jeg gået fri. Jeg håber, det bliver ved det. God bedring med dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak 😉 Jeg har desværre smittet Flemming, men kun med hoste.
      Knus Heike

      Slet
  2. Nej så hellere vente, det bliver vel også forår en gang. Ærgerligt selvfølgelig når I nu lige var klar.
    Knus og god bedring med det sidste af fluen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var klar, men jeg kunne slet ikke tænke klart længere.
      Nu glæder vi os blot til at blive raske og til vore nye aftale.
      Knus Heike

      Slet
  3. Nej, hvor spændende med haveplan fra Kjeld Slot, det bliver sjovt at følge med i, når I snart kommer i gang efter hans besøg.
    god bedring :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi glæder os også rigtig meget til hans besøg.Der bliver så meget arbejde bagefter
      Knus Heike

      Slet
  4. Det er virkeligt et stort arbejde at måle haven op, især når det ikke "bare" lige er en almindelig byhave.
    Træls med sygdom, men godt aftalen kunne flyttes og det bliver spændende med besøg af en havearkitekt, jeg har prøvet det for mange år siden og det var så spændende og inspirerende.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret, Lene. Når man har en have lidt ud over villa størrelse, så tager det noget længere tid, at måle op. Nu er det gjort og så ser vi hvor det ender.
      Knus Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have