lørdag den 8. oktober 2016

Måtte komme roserne til undsætning!


I juni så rosen bedet på terrassen sådan ud. Roserne var kommet godt fra land og det så ud til at blive et fantastisk rødt rosenår. I bedet stod også op til flere bunddække geranium Rozanne, samt en smuk hvid sommefuglebusk.


En måned efter glemte man helt at sommerfuglebusken allerede var oppe i over en meters penge, for roserne var smukkere end nogensinde. Det var som om blomsterfloret ingen ende ville tage.

Godt inde i september måtte jeg sande, at en anden vækst i bedet måske var blevet overset! De søde små geranium overtog bedet med fuld magt. Roserne var for længst afblomstret, så jeg lod de blå blomster overtage magten.


I starten af oktober måtte galskaben stoppes - jeg var simpelthen bange for at roserne blev kvalt. Så væbnet med min nye Felco saks gik jeg i krig.


Det var overhovedet ikke svært at se hvor langt jeg kom.



Syv smukke roser og en vandmåler blev befriet af geraniummernes jerngreb. Og lige pludselig så bedet utrolig tomt og bart ud! Foran mig ventede et kæmpe oprydnings arbejde, men det var dejligt at se at roserne endnu ikke helt havde givet op eller tabt alle deres blade.


Når det kommer til at rydde op er Hailey altid klar til at ...... tja, til at ligge i vejen. Det er hendes fornemmeste opgave og hun er utrolig godt til det. Hvad skulle jeg dog gøre uden hende?



Krigen var veloverstået og roserne vandt. Et styk, tror det er Ingrid Bergmann, stod stadigvæk med en enkel blomst, så mon ikke de nok skal komme flot igen alle sammen næste år.



Men men men, bedet blev bare ved med at se bart og trist ud og det gjorde lidt ondt i mit hjerte.
Så afsted i Family Garden på indkøb.


Det blev til smukke hornvioler, som blev fordelt ud i bedet. De pynter i den bare jord og bedet blev igen et fryd for øjet. Nu håber jeg de vil kaste deres frø, så jeg kan få glæde af dem igen i foråret.



16 kommentarer:

  1. Det er da yndigt med de små hornvioler! Og roserne op ad det hvide stakit er bare perfekt. Jeg sidder og synes at jeg mangler et hvidt stakit :-) Jeg kender også et par gode hundehavehjælpere. Mine er især specialister i at grave - helst i mudder ;-)
    Kh Nana / www.mitlandliv.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana.
      Ja, det hvide stakit er helt fantastisk og kun indkøbt som kontrast til de smukke røde roser. Må sige at det virker.
      Heldigvis graver mine to snuder ikke - til gengæld spiser de mine hostaer!!
      Hilsen Heike

      Slet
  2. Godt at roserne fik en chance til - næste år kan du sikkert godt have geranium i bedet igen, når roserne er bedre etableret.

    Skønt sensommer indlæg i forrige uge, det var en helt speciel september i år.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Geranium er kun klippet ned, så de skal nok komme helt storslået igen næste år - heldigvis.
      Hilsen Heike

      Slet
  3. Dejligt at få ryddet op og givet roserne lidt luft - det bliver de sikkert glade for. Ser så fint ud med det nyplantede!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Roserne havde helt klart brug for lidt luft og rampelys igen.
      Hilsen Heike

      Slet
  4. Fint at roserne fik lidt luft, men G.`Rozanne´ er ellers en skøn geranium, som bare bliver ved og ved med at blomstre ind til frosten kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, rozanne er helt fantastisk og slet ikke færdig med at blomstre, da jeg klippede den ned. Men en storhedstid havde den allerede fået i år.
      Hilsen Heike

      Slet
  5. Det kender jeg, geranium ser så fine ud i starten, men pludselig har de overtaget hele bedet. Også hos mig gror de i rosenbedet. Jeg har også haft selvsåede hornvioler der, det var efter min mening ikke meget bedre. Det hele har for vane at slå sig ned midt i en rose, det samme gælder for jordbær. Man skal holde øje med dem, har jeg erfaret.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din erfaring, Lisbeth. Den vil jeg helt klart huske, når jeg skal lave nye store rosenbede i næste have.
      Hilsen Heike

      Slet
  6. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  7. Hej Heike

    Der ser dejligt ud i din have, bliver spændende at se hvad du får i din næste have. Er noget overrasket over at man kan købe hornvioler endnu, det plejer at være en forårsbebuder. Resultatet ser rigtig fint ud, hyggeligt og friskt.
    Må dog også indrømme at jeg næsten kan græde snot over dine stakkels flittige geranier ;-). Jeg synes de var skønne.
    Først på sommeren var jeg så heldig at se Claus Dalbys have. Han gav det råd at man det første år eller to undlod at plante tæt på roserne i staudebede. Blev de godt forkælet og etablerede den tid, ville de efterfølgende ikke have problemer med at klare konkurrencen. Jeg skal selv til at plante roser i mit staudebed, så må jeg se om jeg selv kan modstå fristelsen til at plante tæt. Det gør jeg nemlig også :-).
    Tak for kigget.

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte.
      Jeg undrede mig også, da jeg så hornviolerne. Men de sagde at de faktisk var bedst at plante nu, fordi man så kan være heldig at de smider frø og kommer igen næste går.
      Roserne har været etableret i bedet længe, og jeg var ikke i tvivl om at de ville overleve uanset hvad. Men syntes blot at det hele så rodet ud, så derfor måtte geranierne lade livet - det vil sige, de kommer jo igen med fuld kraft næste år, det har de gjort i mange år nu.
      Håber det bliver godt med de roser i staudebedet.
      Hilsen Heike

      Slet
  8. Jeg kender det godt, når man først går igang med saksen! Så er det godt man kan rette lidt op på de bare huller der bliver. Rosen er da så skøn. Så godt den fik luft.

    Hav en fantastisk uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, saksen kan være svær at få hold på igen. Specielt når det er helt ny :-)
      Hilsen Heike

      Slet
  9. Uha det var en gyser for mig - kunne næsten ikke klare at Rozanne blev halshugget ;)))
    Jeg skynder mig at tilføje, at jeg slet ikke har rosenforstand, mine ser herrens ud når sommeren går på held så jeg er bare glad hvis de bliver dækket af andre planter.
    Det pyntede med hornviolerne og de er også fine til foråret.

    SvarSlet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have