søndag den 20. juli 2014

Projekt 2014 - et langt indlæg

Sidst i maj afsluttede vi årets store haveprojekt: Projekt 2014.
Siden er der sket rigtig meget i haven, og vi har været i fuld sving med eksamen, vedligeholdelse af huset og andre små haveprojekter. Så derfor præsenteres det færdige projekt først på bloggen i dag


Udgangspunktet var dette gamle bed rundt om vores tilbygning til stuen. Da jeg flyttede ind husede bedet mine roser, som jeg tog med fra sidste lejebolig. Da de fandt en bedre placering, blev bedet frygtelig tomt og der blev midlertidig sået solsikker, for at fylde det gabende tomrum.
Endelig havde vi samlet brugte fliser og belægningssten nok til at komme igang, og derfor fik bedet lov til at blive det store "Projekt 2014"

Se nu er jeg jo i den grad velsignet  med en mand, som ikke lader sig skræmme og som formår at opfylde mine vildeste have fantasier. Jeg tegner, fortæller og drømmer - han går igang, og vupti bliver drøm til virkelighed.


Planen ovenfor viser, hvordan jeg havde forstillet mig at bedet skulle ende med at se ud. Belægning rundt om huset, så man let kan komme til at pudse vinduer, uden at trampe blomster ned. En trappe ud mod drivhuset (som er lokaliseret bag fotografen) så man kan komme tørskoet derud på dugfriske morgener. Bede i to højder for at udligne niveau forskellen i haven.

Det skal hermed siges, at når jeg drømmer og skitsere, så tager jeg ikke højde for hvordan man laver tingene og om de overhovedet kan lade sig gøre. Det lader jeg min elskede mand om - og jeg undre mig gang på gang over at det lykkes ham at fuldføre mine projekter.


I midten af april gik jeg i gang. Det vil sige at jeg bryder ned, og manden bygger op. Alle knækfliser blev fjernet og kørt på lossepladsen - sikke et arbejde. Specielt da jeg fandt ud af, at der lå endnu en række begravet nede i jorden, end jeg havde talt mig frem til. Og da jorden blev kørt væk, fandt vi endnu flere fliser begravet i jorden på må og få.


Så satte manden ind. Vi valgte ret utraditionelt at begynde oppefra og arbejde os nedefter. Dette blev besluttet for at kunne udnytte den allerede fast stampede jord, som lå tæt op af huset. Min lille sti rundt ved vinduerne blev hurtig lagt, og så ramte manden første udfordring.



Store fliser skulle op og stå på højkant for at holde på belægningen af stien, og for at danne baggrund for de små bede. Heldigvis gik første side uden de store problemer.


Men siden ud mod garagen har større højde forskel, og vi frygtede at fliserne ville vælte ud mod bedet med tiden. Derfor blev det besluttet at disse skulle støbes ned i jorden. Det er pænt meget beton, man skal bruge til dette, så vi priste os meget lykkelige for at vi kunne låne en betonblander af naboen.

Godt nok opfylder han mine drømme - men det er ikke okay at stjæle min lille lyserøde skovl!


Det værste stykke arbejdet var nu ovre, og der manglede kun finpudsning, bede og trappe.
At der, som på skitsen, kunne være to bede i forskellige højder blev ikke muligt, men det var gudskelov også kun en detalje. Det færdige resultat blev meget bedre end jeg havde turde drømme om og håbe på.


Der kunne endda findes plads til et lille krydderurte bed tæt ved terrassen - det vil sige, at vi kom i karambolage med et nedløbsrør, og kunne derfor ikke sænke denne del af bedet som ønsket. Men nødløsningen er helt fantastisk.




Bedet er selvfølgelig afgrænset med rionet, for at undgå uønskede besøg af hund og hyrdebold.

Indtil videre er der sået stolte kavaler i bedet, som nævnt i indlægger fra i fredags. Men hvad bedet skal indeholde permanent, har jeg i skrivende stund endnu ikke besluttet mig for - måske nogen af jer har nogle gode ideer?

8 kommentarer:

  1. Congratulations - det ser fantastisk ud og er sikkert også superpraktisk.

    SvarSlet
  2. Hvor er det kønt - en flot løsning!
    Du kan overveje at plante rosen The fairy i lyserød i bedet - det vil se rigtig godt ud:-)
    Vi har dem selv rundt om terrassen - du kan evt. se dem på bloggen min:-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det blevet flot.
    Du kan have flere ting i bedene.
    Måske overveje et gentagelsesbed på begge sider.
    Eller bare fylde ud med lavendler. Det afhænger vel også af jord og sol forhold.
    Det bliver smukt er jeg sikker på uanset hvad du beslutter er jeg sikker

    SvarSlet
  4. Skønt, når ens drømme bliver til virkelighed, og det bliver lige så godt, som man havde drømt om! Det ser i al fald godt ud - det bliver spændende at se, når du får plantet til!

    SvarSlet
  5. Super flot arbejde, og hvor har det dog pyntet på huset. Jeg synes, du skal vælge noget, der har en lang blomstringstid - evt. to forskelllige planter, som afløser hinanden.

    SvarSlet
  6. Sikke et projekt, hvor er det blevet godt. Hvad med lavendler :-) roser, blandede sommerblomster, tror ikke at der er noget som ikke ville se fint ud der.
    Sommerknus

    SvarSlet
  7. Hej Heike
    Nøj hvor er det blevet flot ;). Hvad skulle vi gøre uden vores handymænd, der opfylder vores havedrømme, også selvom han stjæler din lyserøde planteskovl ;)

    SvarSlet
  8. Hej Heike.Det ser bare supergodt ud................dejligt når et projekt er færdigt.
    Jeg vil foreslå små buskbomkugler................for der er noget pænt at se på om vinteren.
    Og så fylde ud med nogle blomster med lidt farve til alt det grå.
    Synes måske at stolte kavaler bliver for høje.
    Lave roser kunne også være en god mulighed.
    Spændt på at se hvad du vælger God dag knus Jette

    SvarSlet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have