Sider

onsdag den 27. juni 2018

Casa Rosen i fuld flor


Hvis der er noget jeg helt specielt elsker ved at være have blogger, så må det være, at tage til blogtræf.
Selvom jeg det sidste år, ikke har været meget at finde, hverken her på bloggen eller i det virkelige liv, så gør det ingen forskel i denne skønne have verden, når man tager til blogtræf.


Så for halvanden uge siden drog jeg afsted til blogtræf på Sjælland og det føltes som om, jeg slet ikke havde været sat på pause, det sidste år.
Da turen til Slagelse er alt for lang til min udfordrende ryg, slog jeg tidligt et opslag op på instagram, om nogen havde et ledigt sæde i bilen på vej til træf. En halv time senere havde jeg en aftale med Vivi og Hans Jørgen fra Mit Grønne Univers. Tusind tak for jer.


På Sjælland åbnede Linda havelågen til kolonihaven "Casa Rosen". Flere bloggere havde fundet vej til Slagelse og haven summede af godt humør og livlig havesnak. Jeg mødte ansigter, jeg ikke kendte, men som hurtig blev velkendte, når først en haveblog blev tilføjet. 


Lindas have er et skøn paradis af roser og romantik. Selvom mit sidste besøg ikke ligger langt tilbage i tiden, så er der sket utrolig meget i haven. For Linda er ikke typen, som sidder på hænderne. Nej, hun er viljefast og hårdt arbejdende, hvilket udviklingen i hendes have virkelig understreger.



Derfor blev det også til mange havevandringer i den den lille dobbelte kolonihave og til rigtig mange billeder.
Så jeg vil begrænse mig en smule og vise dem, som jeg syntes virkelig viser havens karakter og skønhed.





Kære Linda.
Tusind tak for en vidunderlig dag i din smukke have. Selskabet var fantastisk og udsigten storslået. Du har virkelig skabt et sandt paradis og jeg elsker, at følge med i dine projekter. Det bliver spændende, at se hvad det næste bliver.
Knus og kram Heike


Og som det aller sidste, skal I da ikke snydes for lille Alma. Det var en stor dag for en lille hund, så der måtte en del middagslure til, for at holde pelsdyret gående.


2 kommentarer:

  1. Hej Heike
    Tak fordi du tog mig med i Lindas fine have, når jeg nu ikke selv kunne være der. Det er fantastisk, hvad Linda har lavet på få år, du har ret, hun sidder bestemt ikke på hænderne :)
    Vi ses på søndag hos Susanne og Thorben.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Jeg har kæmpet som en gal, men kan ikke finde nogen, som vil tage min vagt på søndag. Det er rigtigt træls for jeg vil så gerne afsted og se Solbakken. Så vi ses desværre ikke på søndag.
      Knus Heike

      Slet