Sider

mandag den 11. december 2017

11. december - Sidste touch på havestuen


I sidste uge fik jeg lagt sidste hånd på udestuen. Der manglede lidt oprydning og selvfølgelig den sidste pyntning.
De små krukker er flyttet indenfor, så de ikke bliver for hårdt ramt af frosten. Nu pryder de glashuset, og specielt når solen står på, er de vidunderlige smukke.


I havestuen står ferskentræet jeg har fået af Villy Juknelis. Krukken har fået mos og de smukkeste lærkegrene. Imens jeg stod og arrangerede, kom jeg på en fantastisk ide.


Det smukkeste julepynt købt hos keramiker Helle Nørby, havde endnu ikke fundet sin plads og plads havde ferskentræet masser af. Op kom de dejligste keramik figurer og pludselig blev træet meget mere festlig.






Pelargonierne har nydt sommeren i glashuset. Men nu begynder temperaturen at falde og de står en smule udsat. De er pakket tæt sammen i en flamingo kasse og sat ind mellem seng og murværk. Når det bliver rigtig koldt får de fiberdug på, og så ser vi om de overlever. Hvis ikke, har jeg heldigvis moderplanterne opbevaret indenfor.


Selvom vi ikke opholder os i udestuen mere, så er det en fryd, at kunne nyde alt det smukke fra de store vinduer. Sådan et glashus er virkelig uundværlig og jeg glæder mig til rigtig, til at kunne nyde den, når sæsonen starter igen.



*Piiist - sidste chance for at deltage i min Give Away. Vinderen findes i morgen - klik HER.

2 kommentarer: