Sider
▼
søndag den 5. november 2017
Tak for i år
Mine skønne dahlia har i år stået i krukke, for at kunne flytte med os på landet.
Sandheden er, at jeg ikke har passet særlig godt på dem og de har i afmagt demonstreret deres utilfredshed ved en minimal blomstring. Jeg bære ingen nag overhovedet, da deres opførelse er selvforskyldt. Til gengæld lover jeg, at forkæle dem med deres helt eget bed næste år.
Knoldene blev taget op af krukkerne allerede for halvanden uge siden.
Syntes virkelig det er noget bøvl med dahlia i krukker. Det er simpelthen ikke til at ryste jorden af knoldene og rodnettet bliver meget kompakt, hvilket gør dem næsten umulig at spule rene.
I skrivende stund ligger de stadigvæk til tørre i fyrrummet, inden de skal pakkes væk for vinteren.
I søndags holdt vi fødselsdag for min søde mand. Huset blev fyldt med familie og vi havde et par hyggelige timer sammen. Ikke alle havde set vores nye ejendom, så det blev til en del rundvisninger både inde og ude.
Min dejlige bedstemor havde for inden spurgt om, hun skulle medbringe et par løg til min nye have, hvilket jeg pænt sagde "ja tak" til.
Det var bedstefar og Flemming, der var så søde at sætte løgene ind i fyrrummet inden de kørte hjem. Sikke en overraskelse jeg fik, da jeg dagen efter gik over for at kigge til de tre poser, bedstemor havde taget med til mig. Poserne må være vokset over natten, for jeg fandt tre store sække fyldt med løg til haven - sikke en fryd.
Den største sæk var fyldt med almindelige gylden montbretia. De er kommet ud af sækken, og venter nu på at komme i jorden i et nyt bed. En pose med røde montbretia er plantet i børnehaven, da jeg endnu ikke har planlagt, hvor de de skal bo i haven.
Den sidste pose med løg er ikke vinterhårdfør. Har selvfølgelig glemt hvad de hedder, men har tidligere fået nogle af dem, som har stået i krukke. De er ca 150 cm høje og får hvide blomster klokker, på samme måde som en hyacint. De ligger nu til tørre i fyrrummet.
Til sidst vil jeg vise mine chilier fra det lille vægdrivhus. De har virkelig nydt den lune plads og står flotte med masser af frugter. Som altid et fryd for øjet, når man passere glashuset.
Det var sørme sødt af din bedstemor, og montbretia er en smuk plante. Dine chili er smukke - mine har ikke givet så meget i år, desværre!
SvarSletJa, min bedstemor er helt fantastisk.
SletUndre mig faktisk over at mine chilier giver så meget, de er nemlig overhovedet ikke passet og plejet i år - faktisk nærmere glemt!
Knus Heike
Sikken en gave du fik der. Dahlia i krukke er ikke nemme at have med at gøre ser det ud til.
SvarSletKnus
En fantastisk gave- Og nej, jeg kan ikke anbefale dahlia i krukker, hvis de ikke skal smides ud bagefter.
SletKnus Heike
Sikke en dejlig gave! Der er nok at gå i gang med - heldigvis har du god plads! Jeg er aldrig rigtig lykkes med dahlia i potter, men kan tænke det er en ret kompakt masse at få ud af krukken.
SvarSletDe var mega svære at få ud af krukkerne. Har vist beskadiget lidt knolde undervejs, men jeg satser på at det går.
SletKnus Heike