Sider

torsdag den 4. maj 2017

Når solen stråler

Når nu man skal være sygemeldt, så må jeg sige at de sidste par dage i den grad har været en fryd, at være det i.
Solen skinner og skinner. Det vil slet ingen ende tage og jeg elsker hvert et øjeblik. Godt nok, kan jeg ikke gå i haven, som jeg plejer at kunne, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan gå rundt og blot nyde alt det smukke.



For et par uger siden var vi en tur i Bilka. Her havde de halv pris på en masse små ler potter med løgvækster. Smart tænkte jeg, så får jeg både nye ler potter OG løg jeg kan tage med mig i næste have. Det blev til en af de flotte gule ovenfor og 3 af de smukke hvide påskeliljer nedenunder. Alt sammen til den nette sum af 12,- pr. potte. Endelig er de sprunget ud og sikke en glæde de spreder.


Vores fantastiske blommetræ er også så småt begyndt at springe ud. Hvert år klipper vi det stærkt tilbage, da stammen ikke længere er for god og vi frygter at den flækker under vægten af de mange saftige blommer. Alligevel kvittere den hvert år med de smukkeste blomster og en storslået blommehøst.




Overalt i haven pibler det frem og jeg kan ikke andet end at blive rigtig glad og varm indeni. Sikke et paradis jeg har fået skabt. En skøn plet, hvor man kan lade sig beruse af farver, former, duft og ro.
Haven er stedet hvor jeg tanker ny energi og i disse lidt hårde tider, er haven noget helt særligt. Selv de tristeset tanker kan jages bort med en opdagelsestur på havegangene.


Inden længe følger krukkerne trop og paradiset vil ingen ende tage.

2 kommentarer:

  1. Hej Heike
    Godt der er opmuntring at hente i haven, det er der heldigvis som regel, hvis vi har plantet godt til. God idé med lerpotterne, flotte narcisser du fik ud af det.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Ja, det er en dejlig have du har skabt, Heike! Og skønt at du kan nyde den nu - og blive tanket op med ny energi. Jeg ønsker dit fortsat god bedring - og masser af solskin!
    Kh Nana

    SvarSlet