Sider
▼
torsdag den 17. december 2015
Den første sne i november
I november faldt vinterens første sne og det var helt igennem fantastisk.
Jeg elsker sne så ubeskriveligt meget. Den knitrende lyd under fødderne, kulden i kinderne og det hvide skær i øjnene. Sne er noget af det dejligste der findes.
I år har jeg glædet mig specielt meget til den første sne.
Hvis der er nogen, som skulle være i tvivl, så handler det selvfølgelig om, at se den lille nye hvalps reaktion på det hvide stads.
Og sikke en reaktion.
Det hvide stads var guld værd for en lille hvalp - sikke en glæde og sikke en energi. Hun kunne slet ikke få nok af alt den sne, som man bare kunne fjolle rundt i uden restriktioner.
Billedet ovenfor er ren deja vu. Da vi skulle vælge en hvalp i kuldet for mange måneder siden, valgte vi Peanut på baggrund af dette billede. Dengang var det dog en sandkage form, hun løb rundt med på græsplænen, men det var hvad der gjorde udfaldet for os. Specielt jeg, ledte efter en frygtløs hund, som kunne trænes til agility - og en frygtløs hund har vi fået. Mere om det en anden gang.
Sneen lå desværre ikke særlig længe, men til gengæld nåede vi at få det mest optimale ud af den.
Masser af sjov og leg i haven, og en stor flot snemand, som Flemming lavede til mig, mens jeg kiggede væk et kort øjeblik. Den mand ved hvordan han skal gøre sin kone glad.
Heldige jer..... jeg er SÅ misundelig.
SvarSletRegn og rusk er ikke sport dejligt eller lækker, ej heller smukt eller praktisk. Nix - det er bare til at blive trist, våd og beskidt af.
Og så har jeg også - ligesom du - glædet mig til at se "junior" se sin første sne. Jeg forventer også en stor fest, og stor glæde. Det bliver herligt.
Skønne billeder af den lille Peanut. Hun er for lækker.
KNUS
Det skal nok blive en kæmpe fest når Sarpa oplever sne første gang. Kan ligesom forstå på det hele at i intet fik. Øv for jer - ved jo at du også elsker sne lige så højt som jeg.
SletKram
Skønne billeder og det er dejligt at se sne. Vi fik intet den gang hvor I fik, Her har det været vådt og en del gråt, så det kunne være dejligt med frost og sol og plus lidt sne så lyden af sne er der.
SvarSletDejlig hund som kan lide at lege dejligt et syn og sjovt.
Hun er bare lækker.
Kh, Kirsten
Tak Kirsten.
SletTroede faktisk at hele landet fik blot en smule sne den dag, men der tager jeg vist fejl. Men det skal nok komme - det håber jeg på hver dag.
Hilsen Heike