Sider

torsdag den 11. december 2014

Harridslevgaard Slot - afslutning

For sidste gang i år besøger vi Harridslevgaard Slot, her på bloggen.

Vi befinder os på stueplan, som før i tiden sikkert ikke var et sted herskabet kom. Det var her tjenestefolket arbejde, ikke destro mindre er det her vi finder brude suiten.


Det er muligt at holde bryllup på slottet - enhver piges drøm. Dog ligger brude suiten i det gamle bageri med en kæmpe bageovn, som kamin.
Det storslåede og tilhørende badeværelse er den gamle vaskekælder.



Ved siden af suiten har slottet en lille udstilling af gammel legetøj. Det eneste rum, som ikke emmer af at blive brugt i dagligdagen, men skønt var det alligevel.


Den lange gang på dette plan bliver brugt til udstilling af jagt trofæer. Tror nu at mange jægere ville føle sig en smule stødt over pynten på gevirene.


Til gengæld er sløjferne på de udstoppede dyr virkelig søde.



Sidst men ikke mindst, bliver vi draget af storkøkkenet. Det er lavet om til Cafe og her dufter dejligt af gløgg og æbleskiver. Her hviler vi vores trætte ben, tanker op og fordøjer lidt indtryk.



Nu er det af med de blå futter! Dem blev vi udstyret med ved indgangen, så vi ikke slæber alverdens skidt og møg med ind på det flotte slot.


Ude i det fri igen hygger vi lidt på gårdspladsen. Her står smukke stole og borde, som tilhører Cafeen, men ikke overraskende, bliver de ikke brugt i det kolde vejr.
På gårdspladsen er det også muligt at købe gran og juletræer - det giver lidt stemning, da der ellers ikke rigtig sker noget udenfor.



Imens nye besøgende stadigvæk valfarter ind på slottet, er vores tur ved at være omme. Det har virkelig været en oplevelse uden lige, og jeg vil anbefale det til alle, som vil mere end "bare" et julemarked.


Med min mands hjælp har jeg fundet min julestemning igen. Min hjerne er fyldt til randen med gode juleideer og dejlige oplevelser. Og bedst af alt, så var der også lige råd til en lille souvenir.


Den skønneste glasfugl med hale fra parkens påfugle - hvad mere kan man ønske?

2 kommentarer:

  1. Tak for turen til slottet og rundvisningen :-)
    Det køkken er som fra et eventyr, fuld af hygge og magi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der var virkelig stemning i det gamle køkken. Ild i pejsen, og duften af gløgg og æbleskiver. Det var noget af en oplevelse - og ikke overraskende, så var der proppet med mennesker, som sad og hyggede.
      Hilsen Heike

      Slet