Sider

mandag den 6. januar 2014

De skønneste små blomster

Når julepynten pakkes ned mellem jul og nytår, syntes jeg altid at der bliver så tomt i huset. Op til første december kører jeg beholdningen af stueplanter ned på et minimum, for at få plads til alle julegodterne. Nu i starten af det nye år, hvor haven er trist og grå, føles det blot endnu værre med tomme vinduskarme.

Heldigvis bugner butikkerne med spæde små blomster og vækster, så vi tidligt kan føle at foråret er på vej. Faldt fuldstændig for disse sart rosa primula med pink kant omkring øjet.


Nu spreder de glæde i vores stuevindue ud mod terrassen. Og hvilken glæde.


Kan jeg mon plante dem ud i haven, så de kommer igen næste år?


6 kommentarer:

  1. Kære Heike.
    Her i huset går Primula under navnet "fødselsdagsblomster". Èt navn om min mand har fundet på, siden han fandt ud af, at primula i hele min barndom var fast inventar til min fødselsdag sidst i januar. Ja - min far kom altid hjem med primula til mig når jeg skulle fejres - og jeg elskede det.
    Du kan sagtens plante dem ud i haven - dén tur tager alle mine. De ændre ofte farve, men kommer flittigt hvert år. Det er noget af det første som kommer op.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan.
      Sikke et fantastisk minde at have igennem en blomst. Og en smuk tanke fra din fars side. Kan godt forstå hvis denne vækst føles helt speciel for dig.
      Tror jeg vil prøve at plante mine ud, når de er færdige med at pynte indenfor.
      Hilsen Heike

      Slet
  2. Ja tak, lad os få noget mere forår - skønne blomster :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis vi alligevel ingen rigtig sne får, så kan vi lige så godt starte foråret tidligere i år.
      Hilsen Heike

      Slet
  3. Og det er så skønt med alle forårsblomsterne nu, og primula er også skønne, købte selv en del den anden dag og fik lysten til at sætte dem ud i potter, var stor, men de blev inde:-)
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan vist ikke helt vide sig sikker på vejret endnu. Og jeg er sikker på at de pynter smuk i dit hjem.
      Hilsen Heike

      Slet