Solen skinner og vi kan næsten ikke få hold på arbejdet og projekterne ude i haven.
Alting går rigtig stærkt lige nu, på nær opdatering af bloggen. Det undskylder jeg mange gange, men det er virkelig svært, at sætte sig til computeren, når man hellere vil hygge rundt udenfor.
Derfor er det også med en underlig fornemmelse i maven, at jeg i dag skal starte dette indlæg op, hvor det sidste sluttede. Mest fordi at billederne er gamle og haven overhovedet ikke grøn og frodig, som nu. Men jeg må give den en skalle, så bloggen igen kan blive tidsmæssigt med igen.
Faktisk skal vi helt tilbage til midten af april, for at fange den røde tråd i vores haveprojekt.
I april løb vi om kamp med alle vores krukker og planter. Drømmen var, at planterne skulle i jorden på deres blivende sted inden sæsonen rigtig gik i gang.
Udenfor vores gamle havestue var der allerede anlagt et lille bed og jeg tænkte, at dette var det helt perfekte sted til mine tre Beverly roser. Det var i hvert fald en plads, hvor jeg ville kunne se dem både inde og udefra.
Bedet bestod allerede af den røde troldhassel, som blev stammet op sidste år. En stor og deform buskbom, som jeg ikke rigtig kunne beslutte mig for, om den skulle have en chance eller dø. Ja, og så endnu en gammel thuja, som blev skåret helt ned sidste år.
Som altid er det Flemming, som står for det hårde arbejde med at fjerne rødder. Meningen var at vi ville leje en bobcat og tage det hele på en gang, men da han først kom i gang, var det vist lettere end han havde regnet med.
Så imens jeg plantede mine tre skønne roser, forsatte Flemming med at grave rødder op i det store bed midt på plænen. Effektiv var han, for selv om bedet var fyldt til randen med rødder og skud, så tog det ham kun en lille dag, at komme det hele igennem.
Ovenover ses det skønne bed, efter han var færdig og oveni også havde fræst det godt igennem. Bedet skal reduceres, så det kun er halv størrelse, men mere om det senere.
Det var helt klart en træt og tilfreds mand, som lagde sig i sofaen den aften og en meget glad og stolt hustru, som forkælede ham.
Han er nu en gæv havemand ..... kan godt forstå du forkælede ham. Ja lynhurtigt er tiden smuttet og de billeder vi tager og indlæg vi former i vores hoveder bliver forældede med det samme. Sommer når det er bedst. STORT knus
SvarSletDu har fuldstændig ret, søde Susan.
SletDet er nu med røde kinder, at jeg må indrømme, at jeg slet ikke når at tage billeder og tænke indlæg, så hurtigt går det.
Knus Heike
Ja hvad skulle vi gøre uden vores flittige og stærke mænd. Jeg skal love for, han har været effektiv med den bobkat. Spændende hvad der videre skal ske.
SvarSletKnus Lisbeth
Kære Lisbeth.
SletVi nåede aldrig at leje en bobcat! Han klarede at grave alle rødder op med håndkraft, så ja. Hvad skulle jeg gøre uden min stærke mand?
Knus Heike
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDejligt at få fjernet rødderne, så I rigtigt kan komme i gang. Jeg glæder mig til fortsættelsen:)
SvarSletJa, det er super lækkert når der er nogen af de tunge opgaver, som er vel overstået.
SletKnus Heike