Sider
▼
tirsdag den 13. februar 2018
Hailey blomsterfinder
Min gamle hund Hailey er min helt store kærlighed. Selvom hun nu er døv og lever helt i sin egen verden, så er vi alligevel forbundet på et højere plan. Hun sørger altid for at ligge og sove i nærheden af, hvor jeg er. Hailey ved hvad jeg har brug for.
Den anden dag var ingen undtagelse. Jeg var i haven for at rydde op og fylde traileren. Med en døv hund, skal man altid huske, hvor hun har lagt sig, når man flytter arbejdsplads. Ellers kan det blive noget af en gemmeleg, at finde hende senere.
Og se engang, hvad jeg fandt, da jeg vækkede hende?
I bedet lige udenfor vores havestue er de flotteste to tuer af vintergækker. Og jeg som har fortalt jer alle, at vi ingen forårsløg har i den nye have.
Men her står de og stråler om kamp med den lyse vintersol. Faktisk var Hailey kun få centimeter fra at ligge midt i den ene tue, men hvad betyder det? Endnu engang fik hun åbnet mine øjne og fik mig til at se skønheden.
En anden skønhed i haven er vores store havedam. Lige nu ligger den øde hen og frosset helt til, så umiddelbart ser den ikke ud af meget.
Men isen har lavet det smukkeste mønster, ja det er næsten et helt kunstværk i sig selv. Håber det bliver lidt endnu. For her kunne jeg hurtig glemme tid og sted.
Alt imens jeg beundre den smukke is, har Hailey endnu en gang fundet sig en soveplads i et bed.
Det er tid til at komme ind i varmen, og da jeg vækker hende, er de der igen - de smukkeste vintergækker.
Er yderst taknemmelig for, at have en hund, som viser mig skønhed, når jeg ikke selv ser godt nok efter. Mit hjerte bliver helt varm indeni og jeg vil glæde mig til de små "snowdrops" springer ud i haven.
Hvor er det skønt, at der alligevel er løgblomster i haven. Gad vide, hvad Hailey kommer til at finde til dig i de kommende måneder, hvor haven skal genopdages på ny?
SvarSletMan kan aldrig vide 😉 Glæder mig i hvert fald til at foråret kommer, så vi kan gå i gang.
SletKnus Heike
Hun må jo være en hund efter vintergækker 😀
SvarSletMan bliver så glad når de første forårsblomster dukker op.
Mvh
Lene Bedstemorshave
Så ubeskrivelig glad 😉 nu kan jeg følge dem til de springer ud.
SletKnus Heike
Hailey,Hun ved lige hvad det er der skal til :o)) Hun er en dygtig og følsom hund :o))
SvarSletDet er nemlig det hun er, Kære Linda
Slet