Sider

søndag den 26. november 2017

Beskærings kavalkadens afslutning

Sidste beskærings projekt i denne omgang blev det lille bed ved udestuen.



Troldhaslen er virkelig smuk med dens røde blade.
Selvfølgelig skal den forblive en del af haven, dog skal de smukke grene ikke hænge helt ned i græsset. Derfor var en lille studsning på sin plads.


Smuk er den med sine slanke nøgne ben. Dog bliver den en smule mast af nabo planten. Gæt, hvad der stod for tur næste gang?



Nabo planten var ikke helt så heldig, som troldhaslen. Den måtte desværre lade livet.



Må sige at jeg er utrolig glad for beslutningen. Den smukke troldhasel kommer nu rigtig til sin ret og jeg tænker, at roser i dette bed, helt sikker vil bringe glæde i udestuen.
Om jeg kan redde buksbommen er ikke sikkert endnu. Tænker, at kun vinteren kan give svar på det spørgsmål.


Pindsvineboet på engen har nu en størrelse, hvor den kan huse op til flere familier. Efter en nat med masser af blæst væltede stakken og boet blev udvidet yderlig. Håber den kan bringe masser af glæde vinteren over.


En der også blev glad, var hunden Hailey. Havde glemt at lukke lågen efter en oprydning, så ud kom hun på eventyr. Peanut var med, men hun kommer når man kalder. Hailey til gengæld måtte vi helt ned bagerst i skoven og hente. Sikke en forskrækkelse vi fik.
Nu er der kommet ekstra låge på, så hvis jeg glemmer at lukke efter mig, så kan hun ikke komme ud af den lille eng og ud på egen hånd. Sikke en skuffelse for en eventyrlysten hund.


5 kommentarer:

  1. Hej Heike
    Ja det kender vi, kan de snige sig ud, gør de det.
    Hvor blev den flot din troldhassel, det var den helt rigtige beslutning, sikken en stamme, der kom frem.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nogen banditter, de små hunde. Men det er nu forskrækkelsen, som er værst. Hailey er ved at være gammel og døv, så hvis hun ikke kan se dig, reagere hun ikke. Det kan hurtigt blive farligt.
      Troldhasslen blev rigtig smuk. Nu kommer den til sin ret.
      Knus Heike

      Slet
    2. Jeg husker det fra mine gamle hunde, som også begge var døve til sidst.
      De løb begge frit på stranden, den ene kom ikke lige igen, men basenjien holdt øje med mig hele tiden, selvom jeg var kommet langt væk fra den, den vidste godt, den ikke kunne klare sig selv. Men det er ellers håbløst at kalde dem til sig, når de ikke kan høre.
      Knus og god mandag

      Slet
  2. Det er meget vellykket med troldhasselen, den er blevet rigtig flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den bestemt. Nu har den alt den plads den behøver.
      Knus Heike

      Slet