Starten er gået til projekt "Ny have"

Søndag havde vi dejligt vejr, rigtig have vejr.
Selv lå jeg på sofaen, efter en lørdag fyldt med godt humør og fejring af en god venindens runde fødselsdag. Da Flemming stod op, ændrede dagen sig pludselig fuldstændig - han ville i have!
Det er ikke tit jeg har oplevet, at min søde mand vil i haven uden at jeg først har bedt om det. Så sofa måtte være sofa, og op kom jeg i en vældig fart.

Det var denne store kaprifolie på terrassen, som trak i ham. Jeg har tidligere udtrykt et ønske om at få den fjernet, da den skygger rigtig meget på terrassen og stjæler alt lys i mit malerværelse.
Problemet er, at den er et stort virvar af grene og ikke bare sådan lige at nedlægge.
Det kræver sin mand og en motorsav.

Måske det var arbejdet med motorsaven der trak, måske det var noget andet. Men faktum er, at søndag måtte kaprifolien lade livet til fordel for lyset.

Min søde mand arbejde sig stille frem og lige pludselig var plænen fyldt med grene og den store runde busk forsvundet. At fjerne alle grenene var næsten det største arbejde.

For anden gang i år, har vi fået ny terrasse.
Pludselig kan lyset komme helt ind i den bagerste krog under halvtaget og fylde stedet med den dejligste stemning. Min mave summer af sommerfugle og jeg glæder mig allerede så inderligt til, når sommeren kommer og vi igen kan benytte terrassen dagligt.

Det føles som om haven er blevet meget større, efter kaprifoliens fald. Det er nu ikke fordi pladsen skal stå urørt hen til evig tid. Er sikker på at vinteren bringer store haveplaner med sig, men for nu skal vi blot nyde lyset og pladsen.

Tilbage står kun en modbydelig rod, som venter på at komme op. Det må blive en anden dag, da køen for rødder, som skal op af jorden, godt kan gå hen og blive lang dette efterår.

Tak til min søde mand for den store og uundværlige hjælp. Nu glæder jeg mig blot til tirsdag, for der har gemalen sat hele hans fridag af til at gå i haven med mig. Sikke en uventet gave, at få.