Vi blot vise jer denne skønne lykkekløver, som jeg har fået fingrene i.
Den er simpelhen så vidunderlig smuk, at jeg slet ikke kunne lade den stå. Min mand har eller forbudt mig at købe flere kløver, da de har det med sprede sig ud i græsplænen. Så denne har fået en æreplads indenfor.
Måske den er ked af, at den bor indenfor, men er sikker på at den nok skal blive glad igen, når først frosten melder sig.
Sider
▼
torsdag den 27. oktober 2016
mandag den 24. oktober 2016
Aldrig set før?
Elsker kastanjer, som i virkelig elsker. De fine små brune kugler, som kan bruges til alskens flotte dekorationer, er for mig noget helt specielt. Hvert efterår er jeg på rov ud i det danske land, for at finde nogen til vinterens opstillinger.
På en tur til Århus fandt jeg nogle, jeg aldrig har set før - pindsvin kastanjer?
I den smukkeste blomsterbutik i latinerkvarteret lå disse tre søde kastanjer og ventede på mig. Ikke overraskende måtte de med mig hjem. Sådanne nogle små stikkende nogen har jeg aldrig set før.
Hjemme fra hyggeturen måtte jeg lige tænke en ekstra gang, hvad sådanne pindsvin bedst kan bruges til. Har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg bedst viser smuksakkerne frem, så i første omgang er de blevet lagt til skue på et sølvfad.
Haven er stadigvæk leveringsdygtig i flotte hortensia blomster og det glæder jeg mig over hver dag. Fire ud af seks hortensia har ikke blomstret i år, men en enkel busk har gjort det så godt, at det helt klart opvejer de andres mangler. Så selvfølgelig skulle der også en blomst på fadet.
På en tur til Århus fandt jeg nogle, jeg aldrig har set før - pindsvin kastanjer?
I den smukkeste blomsterbutik i latinerkvarteret lå disse tre søde kastanjer og ventede på mig. Ikke overraskende måtte de med mig hjem. Sådanne nogle små stikkende nogen har jeg aldrig set før.
Hjemme fra hyggeturen måtte jeg lige tænke en ekstra gang, hvad sådanne pindsvin bedst kan bruges til. Har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg bedst viser smuksakkerne frem, så i første omgang er de blevet lagt til skue på et sølvfad.
Haven er stadigvæk leveringsdygtig i flotte hortensia blomster og det glæder jeg mig over hver dag. Fire ud af seks hortensia har ikke blomstret i år, men en enkel busk har gjort det så godt, at det helt klart opvejer de andres mangler. Så selvfølgelig skulle der også en blomst på fadet.
Rigtig god aften til jer alle derude.
lørdag den 8. oktober 2016
Måtte komme roserne til undsætning!
I juni så rosen bedet på terrassen sådan ud. Roserne var kommet godt fra land og det så ud til at blive et fantastisk rødt rosenår. I bedet stod også op til flere bunddække geranium Rozanne, samt en smuk hvid sommefuglebusk.
En måned efter glemte man helt at sommerfuglebusken allerede var oppe i over en meters penge, for roserne var smukkere end nogensinde. Det var som om blomsterfloret ingen ende ville tage.
Godt inde i september måtte jeg sande, at en anden vækst i bedet måske var blevet overset! De søde små geranium overtog bedet med fuld magt. Roserne var for længst afblomstret, så jeg lod de blå blomster overtage magten.
I starten af oktober måtte galskaben stoppes - jeg var simpelthen bange for at roserne blev kvalt. Så væbnet med min nye Felco saks gik jeg i krig.
Det var overhovedet ikke svært at se hvor langt jeg kom.
Syv smukke roser og en vandmåler blev befriet af geraniummernes jerngreb. Og lige pludselig så bedet utrolig tomt og bart ud! Foran mig ventede et kæmpe oprydnings arbejde, men det var dejligt at se at roserne endnu ikke helt havde givet op eller tabt alle deres blade.
Når det kommer til at rydde op er Hailey altid klar til at ...... tja, til at ligge i vejen. Det er hendes fornemmeste opgave og hun er utrolig godt til det. Hvad skulle jeg dog gøre uden hende?
Krigen var veloverstået og roserne vandt. Et styk, tror det er Ingrid Bergmann, stod stadigvæk med en enkel blomst, så mon ikke de nok skal komme flot igen alle sammen næste år.
Men men men, bedet blev bare ved med at se bart og trist ud og det gjorde lidt ondt i mit hjerte.
Så afsted i Family Garden på indkøb.
Det blev til smukke hornvioler, som blev fordelt ud i bedet. De pynter i den bare jord og bedet blev igen et fryd for øjet. Nu håber jeg de vil kaste deres frø, så jeg kan få glæde af dem igen i foråret.
søndag den 2. oktober 2016
Før tørke og regn
Vejret i september har været helt fantastisk og ganske uventet.
Varmen og solen har sat sig fast i sjælen og jeg tænker, at der nu er tanket godt op til de første mange mørke vintermåneder.
Haven har vist sig fra sin aller smukkeste side. Frodig og i fuld flor, hvad mere kan man ønske sig.
Jeg har først og fremmeste nydt vejret og haven. Selvom jeg har taget billeder, så er det ikke blevet til at ligge dem på bloggen. Det havde jeg ganske enkel ikke tid. Det gjaldt simpelthen om at være ude, så meget så muligt.
Terrassen har været omdrejnings punktet i denne sensommer. Her er godt fyldt op med krukker, og de har i den grad nydt det stille lukkede miljø.
Dahlia i krukker har fyldt meget i billedet og det er først nu jeg kan nænne at klippe i skønhederne for at tage dem med ind. Men dengang var der jo også rig mulighed for at nyde udendøres på deres domæne.
Roserne i det aflange bed langs husmuren gav sig til at blomstre endnu engang med sådan en skønhed, at det næsten var umuligt ikke at stoppe op og gå i stå, hver gang man blev nød til at ligge vejen forbi. Utrolig var det, da de i år har været angrebet af alskens utøj og sygdom og alligevel gav de en sidste gang, alt hvad de havde i sig.
Flagstangsbedet var begyndt at få huller her og der. Meget havde allerede takket af for i år, men ikke alt. Og da jeg ikke kommer så tit i denne del af haven i sensommeren, ja så var der her rigeligt at plukke af til at tage med indenfor og nyde, når mørket faldt på.
I potteskuret stod lyngen klar. Selvfølgelig var der købt ind til udskiftning i krukkerne, men den varme sensommer ville ikke give slip på krukkevæksten, så det blev til et langt ophold i opbevaringen.
En sensommer som denne kan jeg ikke huske jeg har oplevet tidligere. Derfor har jeg også gemt den godt i mit hjerte. Solen, energien og skønheden, hvad mere kan man ønske sig på denne tid af året?
Varmen og solen har sat sig fast i sjælen og jeg tænker, at der nu er tanket godt op til de første mange mørke vintermåneder.
Haven har vist sig fra sin aller smukkeste side. Frodig og i fuld flor, hvad mere kan man ønske sig.
Jeg har først og fremmeste nydt vejret og haven. Selvom jeg har taget billeder, så er det ikke blevet til at ligge dem på bloggen. Det havde jeg ganske enkel ikke tid. Det gjaldt simpelthen om at være ude, så meget så muligt.
Terrassen har været omdrejnings punktet i denne sensommer. Her er godt fyldt op med krukker, og de har i den grad nydt det stille lukkede miljø.
Dahlia i krukker har fyldt meget i billedet og det er først nu jeg kan nænne at klippe i skønhederne for at tage dem med ind. Men dengang var der jo også rig mulighed for at nyde udendøres på deres domæne.
Roserne i det aflange bed langs husmuren gav sig til at blomstre endnu engang med sådan en skønhed, at det næsten var umuligt ikke at stoppe op og gå i stå, hver gang man blev nød til at ligge vejen forbi. Utrolig var det, da de i år har været angrebet af alskens utøj og sygdom og alligevel gav de en sidste gang, alt hvad de havde i sig.
Flagstangsbedet var begyndt at få huller her og der. Meget havde allerede takket af for i år, men ikke alt. Og da jeg ikke kommer så tit i denne del af haven i sensommeren, ja så var der her rigeligt at plukke af til at tage med indenfor og nyde, når mørket faldt på.
I potteskuret stod lyngen klar. Selvfølgelig var der købt ind til udskiftning i krukkerne, men den varme sensommer ville ikke give slip på krukkevæksten, så det blev til et langt ophold i opbevaringen.
En sensommer som denne kan jeg ikke huske jeg har oplevet tidligere. Derfor har jeg også gemt den godt i mit hjerte. Solen, energien og skønheden, hvad mere kan man ønske sig på denne tid af året?