Sider

lørdag den 25. juni 2016

De dejligste roser

Roser ligger mit hjerte meget nær og jeg elsker hver og en jeg har i min have.
Har været tæt på at opgive dem, men efter jeg fik fat i Ernst Jensen bog "Et liv med roser" har jeg ikke længere problemer med at holde dem.
Desværre kender jeg navnet på de færreste roser i min have, men det gør mig ingenting. Skønhed uden navn, er stadigvæk skønhed.


De roser vi har størst mulighed for at nyde, er selvfølgelig dem på terrassen.
Dybt røde roser pryder det lille bed bag det hvide stakit, som danner overgang fra terrasse til græsplæne. Jeg ved at i blandt dem, står en Ingrid Bergman - de andre er navnet gået i glemmebogen.


I resten af haven er næsten alle roser i pastel farve. Elsker den rosa nuance og kan slet ikke få nok af den. Jeg har bede specielt lavet til roser og bede hvor roserne står side om side med stauder.





Udformningerne er mange og jeg elsker deres mangfoldighed.
Min skønne pergola er også sprunget ud, og jeg glæder mig over at jeg endnu er i huset til at opleve dette. På den ene side står New Dawn, som endnu ikke er sprunget ud. På den anden side to forskellige roser, som jeg bare måtte eje. Utrolig nok, at jeg så ikke kan huske deres navne!


Og sidst men ikke mindst Beverly, som står i sin whisky tønde på terrasen. Hende er jeg meget betaget af, hvis nogen ikke skulle have opdaget dette fra tidligere indlæg.



Dette var blot et lille udpluk af havens roser - mine hjerte børn.

Rigtig god weekend til jer alle.

5 kommentarer:

  1. Flotte roser - du kan glæde dig til på lørdag, jeg har rigtig mange roser.
    Vi ses :)

    SvarSlet
  2. Smukke billeder af dine yndlinge. Vil du løfte sløret engang for, hvordan Ernst Jensen hjalp dig til succes?

    SvarSlet
  3. Så flotte roser du har, jeg forstår godt at du er glad i dem! Jeg strever med sykdom på bladverket på mine, men synes ikke jeg kan gi dem opp. Det er de for vakre til. Ha en fin søndag! Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
  4. Hej Heike.Ja !!! roser kan man da ikke få for mange af........og det er da nogle smukke nogle du viser.Så pyt med navnene.
    Det gør jeg da også i dag da, det jo er rosens dag.
    Godt med en god rosen bog til at hjælpe med alle problemerne med roserne.
    Rigtig dejlig søndag til dig Knus Jette

    SvarSlet
  5. Åh ja roser er bare flotte og jeg er også kommet til at holde af dem. Tænk sidste år i foråret havde jeg ikke en eneste rose og i dag har jeg næsten 20, og jeg må indrømme at der kommer flere til.
    Beverly har jeg allerede noteret mig da du viste den i et tidligere indslag, så den vil jeg forsøge at finde
    Fortsat god dag
    Knus
    Kirsten

    SvarSlet