En smule bagud!

Som så mange andre, vågnede vi 1. juledag op til et fantastisk flot sneklædt landskab. Da jeg rullede gardinet op og kiggede ud, havde jeg det som var jeg med i et eventyr. Det sneede stadigvæk ganske stille og sommerfuglene i min mave var ikke til at styre.

Det blev til en himmelsk og ekstra lang morgengåtur til hunden. Kunne slet ikke stoppe igen, da jeg elsker lyden af knitrende sne under støvle sålen. Som noget ekstra var vi de første, som gik i sneen på vores tur - ingen andre var endnu stået op.

Efter vores gå tur måtte jeg lige ud i haven med kameraet for at forevige stemningen. For man ved jo aldrig hvornår skønheden er væk igen. Mere nåede jeg ikke den dag.
1. juledag er nemlig hellig hjemme hos os. Det er den eneste dag på året, hvor vi altid laver absolut ingenting - og jeg mener virkelig, absolut ingenting. Morgen og aften er vi ude at gå med hunden, så den kan få tisset af, ellers sker der intet i vores hus. Ja, selv hunden kan man finde på langs i sofaen dagen lang - det er bare så hyggeligt.

Derfor kommer billederne fra 1. juledag også to dage forsent på bloggen. Men sådan kan det jo gå, her i juleferien. Alting til sin tid.
Elsker når haven dækkes af det hvide klæde. Alt det brune jord forsvinder og bliver pludselig helt guddommelig at kigge på. Sneen er mester i at balancere og derfor bliver den også liggende på selv de tyndeste grene og blade. Hvad mere kan man ønske sig?

Når dagen så er ved at være omme, og nattens mørke presser sig på. Ja, så bliver det knapt så mørkt, som det plejer. Den hvide sne lyser en smule, og selvom vi allerede er begyndt at gå mod lysere tider, så er det rart med lidt hjælp fra naturen.

Håber at i alle har haft en fantastisk juleaften, og har nydt de fridage, som har fulgt.