mandag den 30. januar 2017

Sidste fest i denne omgang


I lørdags inviterede vi hele familien til brunch for at fejre min afslutning på uddannelsen. Det var en fantastisk dag i hyggeligt selskab med dem vi har aller mest kær.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og i den varme stue blev der snakket og grint rundt omkring det lange bord.


Endnu en gang blev jeg overdynget med de smukkeste blomster buketter. Så ubeskrivelig smukke, at jeg end ikke kan beskrive min glæde med ord.
Roserne ovenfor har den dejligste gammel rosa farve. Vidste slet ikke at jeg kunne blive så forgabt i en farve, men det er som om det bare ikke kan blive mere fortryllende end disse.


Jeg modtog også denne vidunderlige buket.
Har igennem årene modtaget mange smukke buketter, da de fleste ved at jeg er fuldstændig vild med blomster. Men denne buket er virkelig noget ganske særligt. Jeg er så forelsket uden overhovedet at kunne sætte ord på hvorfor, lige nøjagtig denne er så enestående. Er det klematis, som jeg aldrig har set i buketter før eller er det måden den er bundet på? Jeg ved det ikke, men den er så smuk, at sommerfuglene i maven flyver forvildet rundt, når jeg ser på den.




Sammen med buketten fik jeg Kähler vaser i tre størrelser. Må ærlig indrømme at jeg næsten automatisk himler med øjnene, når jeg hører navnet Kähler. Er bare ikke så god til masseproduktioner, som findes i størstedelen af de danske hjem. Er nok en smule sær på det område.
Hammershøi er en udgave fra Kähler, som jeg endnu ikke har set eller hørt om. Og til trods for min særhed på området, blev jeg med det samme forelsket da jeg åbnede kassen og tog vasen ud.


Sikke en farve og sikke en form. Troede ikke det ville ske, men jeg er nu den stole ejer af Kähler vaser.

mandag den 23. januar 2017

Om at sprede smil og håb

Lige uden for vores køkkenvindue, står en gammel bænk og smiler.
Ja, okay måske den ikke smiler, men jeg smiler hver gang jeg ser den. For på denne skønne bænk står tre af de flotteste blå hyacinter.


Helt tilbage i efteråret holdt vores SuperBrugsen udsalg og hjem kom jeg med en kæmpe bakke hyacinter til blot 2,- kr. stykket. Sikke en masse glæde jeg har haft af alle de skønne løgplanter.


Selve bakken har jeg opbevaret mørkt og køligt, så blomsterne ikke begyndte at springe ud. Det betyder at jeg løbende har kunne hente hyacinter ind i hjemmet, hente en lille smule forårsglæde ind i den mørke tid.
Nu er bakken ved at være tom og de sidste tre skønheder står ude på bænken, hvor de kan holde meget længere end inde i den varme stue. Og uanset hvor de befinder sig, så spreder smil og lykke samt et lille håb om at foråret er på vej.


onsdag den 18. januar 2017

Endelig tilbage

I går var absolut en stor dag i mit liv.


Det var afslutningen på en epoke og samtidig starten på en ny.
I går bestod jeg sidste og endelige eksamen som sygeplejersker.


Afslutning på en 3½ år periode på skolebænken og foran mig venter nu et job som hjemmesygeplejerske i min kommune. Ja, jeg føler mig utrolig heldig allerede at have drømmejobbet inden jeg trådte ind i eksamens lokalet.


Udenfor lokalet ventede min søde mand med den flotteste buket røde roser. En buket jeg slet ikke nåede at nyde, end ikke at modtage, da jeg var "høj" på følelsen af frihed.
De sidste mange måneder har været fyldt med lange timers læsning, uanet frustration og tomgang, for ikke at nævne følelsen af at være fanget i eget hjem. At skrive en bachelor opgave er ikke just det jeg syntes er aller mest spændende.
Så at træde ud af eksamenslokalet var som følelsen af at gå i haven på den første forårsdag - helt ubeskrivelig.

Buket fra mine forældre

Uden for lokalet stod ikke bare min mand. Mine forældre og sviger forældre var også mødt op for at fejre min dag. Og fejret, det blev der. Et glas Verdi og kransekage blev serveret i vores lille forsamling inden turen gik hjem til en overdådig frokost.


Hjemme blev de smukke buketter hurtigt sat i vase og så var det videre i programmet. Når jeg tænker over det, så må det være første gang jeg nogensinde har modtaget blomster uden med det samme at beundre dem, dufte dem og i den grad glædet mig over dem.

Buket fra mine svigerforældre
 Hele dagen blev der fejret i stor stil. Nå ja, jeg blev ikke kun sygeplejerske, jeg havde også fødselsdag. Så stemningen var høj og munter. Inden vi trætte faldt omkuld i vores seng, huskede jeg lige at sætte buketterne ud i det kolde bryggers, og så var en fantastisk dag forbi.


I dag vågnede jeg op med den dejligste følelse i maven. Jeg vidste at der i vores bryggers ventede mig tre skønne buketter med de smukkeste blomster. Endelig fik jeg mulighed for at nyde dem, føle dem og dufte dem.


Elsker at få blomster, det er noget af det bedste jeg ved. Nu er de placeret rundt omkring i vores hus, så jeg gang på gang kan glædes ved synet af dem. Og jeg lover jer, at sommerfuglene i maven sætter i gang, hver gang mit øje møder en buket.


Og lille Peanut - hun kigger undrene på sin fjollede mor og tænker måske: Hvorfor alt det postyr?

Ja, hvorfor alt det postyr? Fordi jeg nu endelig kan vende fokus mod bloggen igen. Iiiiihhhhh, hvor jeg altså glæder mig til at vende tilbage til jer skønne havebloggere.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have